Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORH. FØR OG EFTER GRÆNDSESPÆR RINGEN MOD RUSLAND. 755
synet meel legitimationer fra Finland, hvorhos der klagedes over
misligheder begaaede af norske flytfinner.
Fra Norge svaredes, at de til Norge kommende russiske
(finlandske) finner var faa og fattige, og man vilde helst være
fri for dem og lettede ikke deres indflytning. Norge havde ingen
forpligtelse til at paase, at de fremmede, som kom, havde
opfyldt sine forpligtelser i hjemlandet.
Efter et brev fra senere statsminister O. Richter til «Times»
i oktober 1855 reiste der i 1840 et antal russisk-finlandske
embedsmænd gjennem Finmarken i alle retninger, indhentede speciel
og omstændelig underretning om kysterne, elvenes dybde og
andre lokale forhold.
Ved det besynderlige tilfælde, at en rundskrivelse fra den
russiske regjering blev feilagtig afleveret og kom i en norsk
embedsmands hænder, saaes det, at disse undersøgelser skede
paa den russiske regjerings befaling. Instruktionerne lød blandt
andet paa at afgive beretning om de havne, som var skikkede
til at være station for en flaade, om de egne, gjennem hvilke
militære veie bedst kunde anlægges, saavelsom om de elve, der
var seilbare.
I 1847 klagede den russiske gesandt i Stockholm, baron von
Krudener paany over de norske flytfinners færd i Finland og over
de norske embedsmænds partiskhed. Hvis der ikke blev raadet
bod paa dette, vilde grændsen blive spærret.
Fra norsk side svaredes, at der fra Finland ikke var
indløbet nogen klage til norsk myndighed, og at der saaledes ikke
har været anledning til at vise partiskhed.
1 1851 aabnedes der efter ønske fra russisk side
underhandlinger i Stockholm mellem den svenske udenrigsminister, den
norske statsminister og stiftamtmand Harris paa den ene side og
den russiske minister i Stockholm Krudener og kancelliraad
Lau-genskiöld paa russisk side.
Den russiske regjering erklærede i de instruktioner, som den
i 1851 meddelte sine kommissærer, at den ikke erkjendte
grændse-traktaten af 1751 bindende for sig; som grund anførtes, at
Rusland aldrig havde kjendt denne traktat før i 1826. Den russiske
opfatning, at tillægget om finnerne ikke var bindende, var
vistnok rigtig, saa adgangen til ikke at anerkjende tillægget om
finnerne stod aaben uden nogen retskrænkelse.
Fra de russiske forhandlere stilledes disse fordringer:
Det skulde nøiagtig bestemmes, paa hvilke strækninger i
russisk (finlandsk) Lappmarken de norske finner kunde beite med
sine ren, og hvor det var forbudt.
De russiske (finlandske) finner skulde have ret til at drive
jagt og fiskeri i havet ved Norge og skulde have ret til at for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>