- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
757

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORH. FØR OG EFTER GRÆNDSESPÆR RINGEN MOD RUSLAND. 757

aldrig havde drevet dette fiskeri anderledes end paa den i
forslaget givne maade, og at der nu var spørgsmaal om at
indrømme ikke alene finnerne, men ogsaa de faste indvaanere i de
3 nævnte sogne en udstrakt ret.

Den 30te oktober 1851 erklærede russerne underhandlingerne
for sluttede og meddelte, at den russiske regjering fra 15de
september 1852 vilde spærre grændsen mod Norge for flytfinnerne
og deres ren.

Den 20de december 1851 kom en note gjennem den russiske
gesandt i Stockholm, hvori der klagedes over, at Norge lige siden
1828 havde forholdt de finlandske finner ret til at deltage i de
norske fiskerier.

Der tilføiedes, at grændsen uigjenkaldelig vilde blive spærret
den 15de september 1852. Men Rusland vilde give en prøve
paa sit forsonlige sindelag og var villig til at frafalde sin fordring
paa, at russiske undersaatter skulde faa bo vinteren over ved
Va-rangerfjorden for at vogte de efterladte baade, fiskeredskaber o. s. v.

Den russiske regjering vilde være rede til at gjenoptage
forhandlingerne til den 15de juli 1852, hvis Norge midlertidig eller
foreløbig vilde indrømme den forlangte udvidelse af fiskeretten.
Noten sluttede med at betone, at Norge burde stræbe efter at
optræde saaledes, at Rusland ikke skulde komme til at angre
sine i 1826 (ved delingen af fællesdistriktet) gjorte indrømmelser.

I et foredrag af 31te januar 1852 udtalte
indredepartementet, at grundlaget for underhandlingerne vilde være usikkert, især
da Rusland havde sat en bestemt tidsfrist for underhandlingernes
aabning.

Den af Rusland foreslaaede udvidelse af fiskeretten vilde
maaske for øieblikket ikke være saa særdeles betænkelig, men
saa meget større var de politiske betænkeligheder for fremtiden.
Som nyt grundlag for underhandlingerne foreslog departementet:

Indskrænkning af de norske flytfinners beitesret i den
finlandske Lappmark.

En konvention om fiskeriet i det af Norge tilladte omfang.

Vedtagelse af Ruslands begjæring om fiskeriet i Tana samt
om rettergangsordenen.

Skulde der aabnes underhandlinger paa dette grundlag,
maatte Rusland paa sin side frafalde sin tilkjendegivelse . om
spærring af grændsen i 1852.

Den 5te marts 1852 sendte den svenske udenrigsminister
den russiske gesandt i Stockholm en note i det hele af indhold
som af indredepartementet foreslaaet.

Den 16de juli 1852 svaredes fra russisk side, at man havde
anstillet langvarige og omhyggelige undersøgelser, hvilke havde
ledet til endmere at godtgjøre det mislige i nordmændenes frem-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0767.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free