Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORH. FØR OG EFTER GRÆNDSESPÆR RINGEN MOD RUSLAND. 759
straks skride til afhørelse af vidnerne og naboer for at komme
til kundskab om erstatningen for den forvoldte skade, som bliver
at værdsætte af erfarne mænd. Dernæst konfiskerer den nævnte
funktionær en tiendedel af hjorden, bestemmer antallet af de
rensdyr, som skal tilstaaes den fornærmede part som
skadeserstatning, hvis den skyldige ikke vil godtgjøre skaden ved
kontante penge. Han underretter rensdyrenes eier eller deres vogter
om den tidsfrist, inden hvilken hjorden maa være ført ud af
landet under straf af ny konfiskation.
De konfiskerede rensdyr skal sælges eller overgives til
finlandske finner, og de beløb, som kommer ind ved salg,
anvendes til forbedringer i den finlandske Lappmark.
Skjønt det aabenbart var Rusland, som havde opstillet de
strengeste regler, klagedes der dog fra russisk side over den
norske provisoriske anordning i en note af 9de oktober 1853.
Noten sluttede med at tilbyde nye forhandlinger.
Det var bestemmelsen om straf for russiske (finlandske)
undersaatter, som paa egen haand eller som lotfiskere sammen med
norske maatte drive fiske i Finmarken, der vakte saa stor
misfor-nøielse, at der forlangtes gjenoptagelse af de afbrudte
underhandlinger.
Den russiske styrelse vilde straks opnævne en russisk
kommissær til at deltage i underhandlingerne.
I denne anledning sendtes en ny norsk kommissær,
daværende foged, senere høiesteretsassessor Saxlund, i oktober 1853
til det aftalte mødested, Stockholm; her maatte han forgjæves
vente i over 3 maaneder paa den russiske kommissær
Laugen-skiöld indtil der den 10de februar indløb en russisk note, hvori
meddeltes, at Laugenskiöld havde været forhindret fra at komme
derved, at han havde erholdt anden offentlig ansættelse.
Endnu en gang kom der fra russisk side forslag om nye
underhandlinger, idet det hed, at en russisk kommissær skulde
komme til Kristiania i 1854. Men der kom ingen russisk
kommissær og hermed standsede underhandlingerne.
Dog oplyser Aug. Chr. Manthey i sine i 1905 udkomne
dagbøger, at den norske regjering 24de juni 1859 fra
udenrigsministeren modtog en hemmelig brevveksling imellem Finlands
guvernør general Berg og den svensk-norske minister i St. Petersburg,
baron Wedel, hvori Finland antyder det ønskelige i, at
grændse-forholdene med Norge atter stilles paa den gamle fod efter
traktaten af 1751, som før grændsespærringen.
I statsraad den 25de juni foredroges . sagen mundtlig, og
man mente, uden hensyn til novembertraktaten, alene for sagens
egen skyld at burde holde sig det finlandske forslag fra livet;
thi vistnok medførte grændsespærringen betydelige ulemper for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
