Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINMARKENS AMT.
de norske flytfinner, til hvis erstatning den norske ståt udredede
ikke ubetydelige summer, men nu begyndte hine saar at læges.
Det besluttedes, at sagen skulde holdes hemmelig, og at der
i en konfidentiel skrivelse til statsministeren skulde udvikles
regjeringens tanker.
Det er antaget, at det var Ruslands optræden ligeoverfor
Norge og dets bestræbelser efter at faa et fodfæste i den
nordligste del af vort land, som førte til den traktat, som 21de
november 1855 afsluttedes med Frankrige og England.
Om skadeligheden eller gavnligheden af grændsespærringen
af 1852 har meningerne været delte. For flytfinnerne har
spærringen utvilsomt været et stort tab, og det baade for de
finlandske og russiske flytfinner som for de norske, men paa den anden
side er sagen opfattet anderledes. Der er et gammelt ord, som
siger: Elsk din grande, men lad grinden stande, og fra dette
standpunkt kan der ikke klages over grændsespærringen. Det
er sagt, at tilbagegangen i flytfinnernes velstand ogsaa skyldtes
daarligt stel, skjødesløs bevogtning af hjordene, deres dorskhed
og drikfældighed. Det er ogsaa sagt, at flytfinnerne i
Østfin-marken kunde klare sig med de renhjorde, for hvilke der endnu
er tilstrækkelig beitesmark. Norge har i politisk henseende
vundet ved spærringen derved, at den i aarhundreder flydende
grændse er end skarpere markeret. Konstitutionskomiteen paa
storthinget i 1868—69 udtalte, at der er skabt en bestemt og i
alle dele afgjørende landegrændse mellem Norge og Finland, idet
det nordlige Norge er blevet befriet fra de finlandske renhjorders
sommerbeite og fra den ret til jagt og fiskeri paa norsk
territorium, der efter traktaten tilkom de finlandske flytfinner.
Fordelen ved saaledes at have faaet opløst ethvert fællesskab med
den mægtige nabo er ikke af ganske ringe betydning, og det
tør hænde, at den i politisk henseende opveier det tab, som
traktatens ensidige ophævelse fra Ruslands side paaførte os.
Fra norsk side er der senere ikke blevet gjort noget forsøg
paa ad underhandlingernes vei at gjenoptage spørgsmaalet om
fællesbeitningen, og heller ikke fra russisk side er noget forslag
fremsat.
Forholdet mellem Norge og Rusland har i den sidste
menneskealder, efterat rigernes grændser er fastsat og sikkert
markeret, været udelt venskabeligt, og russerne er velseet af den
norske befolkning i Finmarken, ligesom Rusland har en særlig
gunstig handelstraktat og handelsfordele i Finmarken.
I 1866 foretog den russiske generalkonsul i Kristiania Mechelin
efter sin regjerings opdrag en reise til Sydvaranger for at
undersøge forholdet mellem norske og russiske fiskere der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
