Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID. 277
W
Lavard og de øvrige flygtninge kom da ud af kirken. Kongen
tog helt unaadig imod dem, især imod Sigurd, der flk høre meget
ilde; det var kun liden udsigt, mente kongen, til at birkebeinerne
i ham vilde faa nogen god høvding, naar han saaledes
vanslægtede fra sine forfædre; han anvendte den gamle skalds ord:
«ulig er du dine forfædre, de som fordum fremdjerve var.» «Og
I birkebeinere,» sagde han, «ligner ikke de gamle birkebeinere, der
hjalp mig at vinde landet fra kong Magnus; ikke jeg engang
kunde gjøre dem tilpas i hine slag, nogle mente, at jeg var
altfor forsigtig, de fleste endog, at jeg var frygtsom, skjønt
rigtignok «sjelden den er kjæk i alderdommen, som i ungdommen er
modløs» (citat af digtet Fåfnismål i den ældre Edda); saa ofte vi
derimod nu slaas, er jeg altid først, og de ansees for hele karle,
som holder sig jevnsides med mig; dem takker jeg for deres gode
hjælp, I derimod er dem ulige; de har seiret, I derimod lader
eder jage; sæt nu raskt efter bønderne og giv dem bagslag, siden
flinkere folk end 1 har jaget dem paa flugt!» Med disse ord
forlod han kirkegaarden for at drage imod bønderne paa
Vaake-berg. Mange, hvem rimeligvis endnu nogen skræk sad i blodet,
kyssede de kirker, de kom forbi. Da Sverre saa det, sagde han:
«hvor dog I birkebeinere nu er blevne langt andægtigere end før;
nu lader det til, at I skal kysse hver kirke, I kommer til, ellers
pleier I som oftest at agte kirkerne lidet nok.» Kongen tog
veien op gjennem smaagaterne, hvor hans mænd fældede en del
bønder. De, der stod paa Vaakeberg, forsøgte vel at sætte sig
til modværge, men tog straks flugten, idet mange endog kastede
skjoldene fra sig for at komme desto hurtigere afsted. Dette
gjorde, at antallet af deres faldne ikke stod i forhold til mængden;
imidlertid faldt dog en hel del, og mange af ligene blev ikke
fundne før ud paa vaaren, da sneen gik af.
Dette var den sjette kamp.
Endnu engang lod Sverre blæse hele sit mandskab sammen
paa Martestokke, hvor han gav alle mand befaling til at sætte
sig ned og hvile, medens der sendtes folk ned til byen for at
hente mad og drikke. Dette var ved nons tid (kl. 3); mange
af de saarede benyttede sig af hvilen til at forbinde sine saar.
Men hvilen blev kun kort. Over i Akershagen saa man,
hvorledes de flygtende bondehobe efterhaanden kom sammen fra alle
kanter, indtil de tilsidst dannede en anseelig hær nede ved
iskanten. En stund var det uvist, hvad bønderne havde i sinde;
thi de raadslog om, hvad der var at gjøre, og nogle, som
alle-Tede havde faaet nok af kampen, vilde hjem igjen. Men de
mere haardnakkede vilde endnu prøve en dyst, da birkebeinerne,
som de sagde, nu vistnok var saa trætte og saarede og havde
lidt saa stort folketab, at det var en let sag at faa bugt med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
