Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
293
komme og allerede var borte. Men i det samme kom skibene
roende frem fra Hovedøen, saa at man kunde se dem fra byen,
og straks lød stormklokken; heraf kunde man skjønne, at
var-belgerne endnu var tilstede. Snart fik man ogsaa se megen
tummel og løben. Varbelgerne, der sov hist og her i husene,
stimlede til kongsgaarden, hvor hertugen sov, og meldte, at der
var ufred paafærde. Hertugen klædte paa sig i hast, væbnede
sig og stevnede derpaa op efter strædet først til Hallvards
kirkegaard, hvor mange folk strømmede til ham, siden op paa
Marte-stokke (Galgeberg), hvor hele hæren samledes. De fleste mente,
som sandt var, at det maatte være Knut jarl og lendermændene,
men ingen havde anelse om, at kongen med hovedhæren
nærmede sig fra landsiden saa godt som i deres ryg. Hertugen vilde
fylke sin hær og afvente Knut jarls angreb der, hvor han stod,
•paa Martestokke. Men Arne Ruva, hans mærkesmand, sagde, at
•det var en skam, om Knut jarl skulde faa lov til at tage deres
klæder og heste i byen. Da sendte hertugen Olav af Vigdeild
med Arnfinn Thjovssøn og flere troppehøvdinger hen ad
Vestrestræde eller Langstrædet mod bryggerne, medens hans selv med
hovedstyrken trak sig ned mod St. Hallvards kirkegaard, der laa
midt i byen og ved sine høie mure afgav et temmelig godt værn.
Derhos sendte han Hallvard Stod, en frænde af biskop Orm,
med en hel del folk hen til Gjeitebroen for at kaste den af,
saa at ingen af kongens folk skulde komme frem ad den vei.
Selv tog hertugen sit sæde nedenfor Korsbrødregaarden, men lod
Arne Ruva med mærket drage videre ad Østrestræde til
kirkegaardens sydvestlige hjørne.
Da de birkebeinere, som fulgte kongen, fra bakkeheldet ved
Ekeberg sa& flenderne samle sig paa Martestokke, skyndte de sig
afsted med mærkesmanden Thorstein Heimnes i spidsen. Skjønt
han var en gammel mand, stevnede han saa raskt frem, at
kongen maatte bede ham sagtne farten, da mange havde ondt
for at følge ham. Føret var ogsaa meget slemt; thi det var den
21de april, og al tæle var af jorden, saa at birkebeinerne paa
den blødlændte vei oftere sank ned tilknæs, og de havde neppe
faaet en fod op, før den anden sank ned. Da man var kommen
-et stykke ned ad bakken, kom nogle løbende tilbage til kongen
-og sagde, at Gjeitebroen var af. Thorstein Heimnes foreslog
da, at man skulde tage veien «op over voldene og hen til den
bro, som ligger paa veien fra Ryenbergene ret for Osyn (moti
■Osyn)^
Osyn nævnes i to af de haandskrifter, som nu haves af
«agaen. Noget tilsvarende navn kjendes ikke paa det sted, hvor
det efter sammenhængen maa søges. Det bliver sandsynligt, at
.navnet er forskrevet. Maaske har her staaet Volyn, den nu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
