Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
KRISTIANIA BY.
har vel biskopen og kapitlet maattet give efter. Klosteret kom
istand og laa der, hvor Oslo kirke og hospital nu ligger.
Oslo som hovedstad under Haakon Y. Hertug Haakon
blev konge ved sin broder Eriks død i 1299; han blev kronet i
Oslo i Hallvardskirken den lste november 1299 og var den første
konge, som blev kronet der.
Allerede 1287 havde Haakon kaldt Oslo for «hovedstaden i
vort hertugdømme». Han indrettede et fast kancelli og grundede
et slags rigsarkiv. Provsten ved Mariakirken, Aake, var i mange
aar kansler hos Haakon baade som hertug og konge.
Mariakirken i Oslo blev hertug Haakons kapel. Efter
Ram-raad med kansleren Aake indrettede han den til en
kollegiat-kirke, med et kapitel eller korsbrødrekollegium og en provst
som formand, ganske i lighed med Apostelkirken i Bergen. Aaret,
naar dette skede, kan med temmelig sikkerhed henføres til tiden
mellem udgangen af 1296 og sommeren 1299. Dette var
begyndelsen til oprettelsen af en kongelig kapelgeistlighed over hele
Norge, hvad der kom istand noget senere, efterat hertug Haakon
var bleven konge 1299, og havde faaet frie hænder til at disponere
over krongodset.
Antallet af kongelige kapeller var senere ialt i Norge 14,
hvoraf Apostelkirken i Bergen og Mariakirken i Oslo var de
fornemste. Mariakirken blev kongeligt kapel i 1308. Ved disse
kirker ansatte kongerne selv de geistlige.
Haakon V Magnussøn vedblev, mens han var konge fra 1299 til
1319, at bo i Oslo, og byen blev da paa en vis maade hovedstad.
Paa Oslos forskjønnelse og udvidelse efter branden 1287
ofredes megen omhu. Han overvældede Mariakirken med gaver
og begunstigelser. Han lod den ei alene betydelig forskjønne,
men gjorde den ved forskjellige gaver og forleninger maaske til
den rigeste kirke i landet af dem, der ikke var kathedralkirker.
Der valgte han sig sit begravelsessted og betænkte den i sit
testamente med rigere gaver end nogen af landets øvrige kirker
eller geistlige stiftelser, baade i løsøre og jordegods.
Mariakirken blev begravelsesplads for senere konger og
stormænd. Den første, som bisattes her, var fyrst Vitslav af Rügen,
som døde under et besøg i Oslo i 1302.
Umiddelbart ved sin tronbestigelse gav Haakon ogsaa sin
nylig stiftede kapelgeistlighed ved Mariakirken indtægter. Paa
selve kroningsdagen gav han den saaledes betydelige gaver, navnlig
hele ledingen af to skibreder paa Folio, med det bestemte forbehold,
at hverken han selv eller hans eftermænd skulde kunne tage
denne gave tilbage. Aaret efter stadfæstede han denne gave, og
bestemte nøiagtig udstrækningen af de dem i Oslo skjænkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
