Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496
.KRISTIANIA BY.
Storthinget i 1842 var og et embedsmandsthing, men
konven-tikelplakatens ophævelse blev i 1842 drevet igjennem ved
grundlovens § 79.
Til storthinget i 1842 valgtes til storthingsmænd for første gang
Anton Martin Schiceigaard og Ludvig Kristensen Daa. Daa havde
sammen med Wergeland staaet i spidsen for norskhedsmændene,
de politiske idealister og fusentaster, — Schweigaard sammen med
Welhaven i spidsen for den kritisk anlagte ungdom, æstetikerne,
juristerne. Begge havde spillet en fremtrædende rolle i pressen,
Schweigaard som redaktør af «Den Constitutionelle», som
begyndte at udkomme februar 1836, Daa som redaktør af
«Granskeren», som begyndte at udkomme september 1840.
Schweigaard blev tidlig hyldet som førstemand blandt de
unge jurister, som optog kampen mod det fremtrængende
bondestyre. I hovedstadens fashionable kredse stod Schweigaard som
læreren og mesteren over alle andre, og han kom til at gjælde
som et slags orakel. Han blev sat ind i en række kgl.
kommissioner om handelslovgivningen, toldlovgivningen,
undervisnings-væsenet o. s. v. Mange gode love kom istand under hans
medvirken. Han holdt paa den bestaaende forfatning, først og fremst
fordi den nu engang bestod, og fordi erfaringen havde godtgjort
dens brugbarhed.
Allerede paa storthinget 1842 kom frem hans politiske
konservatisme og ængstelse for, at den engang etablerede
magtfordeling skulde bli forrykket til fordel for det omsiggribende
demokrati. Han hyldet indtil en vis grad principet om
tros-og tankefrihed. Men han vilde dog ikke være med paa at drive
igjennem loven om konventikelplakatens ophævelse ved hjælp af
grundlovens § 79 ; det var, sa han, at skyde spurve med
seks-pundige kanoner, hvortil Daa bemerkede, at religionsfriheden dog
vel ikke var en liden sag, saa den kunde lignes med en spurv.
Schweigaard var strengt konservativ i forfatningsspørsmaal,
men en fremskridtsmand paa det økonomiske omraade. Han var
i det hele hovedmanden i reformerne paa næringslivets omraade.
Retten til at drive handel i by og paa land var før sterkt
begrændset; ved en i 1842 vedtagen lov blev den frigivet i vid
udstrækning. Tidligere havde beskyttelsessystemet været gjort
gjældende ved told beskatningen; toldtarifen af 1842 blev bygget
paa frihandelssystemets grundsætninger.
Schweigaard var en afgjort tilhænger af principet om den
frie konkurrance. Han synes at have tillagt dette princip absolut
gyldighed. Han troede paa frihedens velgjørende virkninger paa
næringslivets omraade, men paa alle omraader var han ængstelig
og krævede kauteler og garantier.
Ved gjennemførelsen af prinoipet om fri konkurrance i handel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
