Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
KRISTIANIA BY.
stykke oppe i den forrige Galgebergs- eller nuværende St.
Hallvards gate. Mariæ kirke laa paa Sørengen ca. 150 ni. sydvest for
Saksegaard, og meget nær Mariæ kirke laa Kongsgaarden.
Af private gaarde har Saksegaard endnu beholdt sit navn.
Spaken laa nær Ladegaarden, og Ytre Hesteskoen, der endnu
nævnes i 1429, laa ifolge et brev af 1335 vestlig for
Klemens-kirke. Derimod kjendes ikke beliggenheden af de mange private
gaarde. Lagmandsgaarden, raadstuen, to gilders gaarde og
Korskirkens beliggenhed er usikker.
I og ved Oslo var der nogle elve og bække.
Loelven eller Osloelven, der kommer fra Alunsjøen, har, som
før omtalt, oprindelig hedt Qln eller Alna. I 1595 førte den
endnu navnet Alneelven. Navnet Loelven træffes først hos P.
Claussøn, «Norges Beskrivelse». Broen over den i byen kaldtes Geitabrü,
som var beskyttet med et kastel paa bysiden. Her var ogsaa et
fængsel.
Elven flyder mod sydvest og danner ved sin munding
langstrakte orer.
Nunnubekkr gik lige forbi Nonnesetr og kom fra Hovin gaard.
Den kaldes derfor i senere tid almindelig Hovinbækken. Den er
nu indbygget paa byens omraade. Den er ogsaa kaldt
Kloster-bækken og i nyere tid urigtig Munkebækken.
Toövinarbehkr, Toienbækken, dannede byens grændse mod nord.
De to sidste elve forener sig nu paa det nydannede land og
flyder sammen ud i Bjørviken, men begge er i sit nedre løb
overbyggede.
Over Frgsja, nu Akerselven, forte ved Nedre Foss den nederste
bro, man havde i middelalderen og længe efter. Den hed
Frysju-bri’i. Her begyndte den flade strækning, hvor Kristiania blev
anlagt, Akrshagi.
Nordenfor Nonnebækken og Nonneklosteret har der ikke
været nogen bebyggelse, men der var Nonneengen, som nævnes
under Kristian II’s beleiring af Akershus 1532.
Akerselvens munding var straks söndenfor Brogaten, og
vestenfor laa ubebyggede strækninger lige til det ytterste nes;
det var havnegange, som tilhørte gaarden Aker oppe ved Gamle
Akers kirke; hele neset mellem Piperviken (Gyljande) og
Bjørviken kaldtes derfor Akershagen.
Oslo havde to forskjellige centrer, et geistligt rundt
katedralkirken og et verdsligt ved kongeboligen. Det geistlige laa ved
St. Hallvards kirke, hvor Bispegaarden og Ladegaarden endnu eier
kjeldere fra middelalderen. Det verdslige laa ved Mariakirken
paa Sørengen. Mellem disse laa byens hovedgate med flere
mindre kirker og trange smug ned til sjøen.
«Siræterne» fortsattes som landeveie ud ti! de ydre bydele.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
