Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
KRISTIANIA BY.
man ikke hensyn til regelmæssighed og orden, saa en stor del
af byen kom til at bestaa og fremdeles bestaar af uordentlige
husklynger. Man lod i det hele enhver bygge, som han lystede.
Til storst ulempe var de krogede gateløb, som byggedes langs de
fra byen i alle retninger førende veie.
I 1661 blev alle byens gaarde takserede paa raadhuset.
Staden var inddelt i fire kvarterer, som stødte sammen der, hvor
Vaterstrædet (Toldbodgaten) og Kongens gate skjærer hinanden.
I «første» (vistnok vestre) kvarter var der i 1661 83 gaarde,
tilsammen takserede for 26 270 rdlr.; det var mest leiegaarde
tilhørende de rigere, men beboede af fattigere borgere. I andet (søndre)
kvarter laa de bedste gaarde, 61 i tallet, tilsammen værdsatte
til 46 780 rdlr. Kansler Jens Bjelkes bygaard paa samme tomt,
hvor stiftamtmand Storm opførte den senere Krigsskolegaard, var
takseret for 3 000 daler. I tredje (østre) kvarter var 108 gaarde,
takserede for 41 960 rdlr. I fjerde (eller nordre) kvarter laa
78 gaarde, som kun var ansatte til 16 205 rdlr. Den hele af
voldene, Akershus og sjøen indesluttede stad talte i aaret 1661
et antal af 330 gaarde, takserede til 131 215 rdlr. Den
gjennemsnitlige værdi af gaardene i hele byen bliver 398 rigsdaler.
Værdien af 1 rigsdaler var dengang kr. 3.92, saa
gjennemsnits-værdien af alle gaarde i Kristiania var i 1661 1 536 kr. Pengene
havde dengång meget større værdi.
Med forstæderne Vaterland og Piperviken var det i 1661
557 gaarde.
Den gamle bydel var merkelig indestængt. Mod syd laa
fæstningsmurene og Hovedtangens volde. Ved Bjørviken var der
sjøboder og bordstabler, som stængte for udsynet over fjorden,
og paa landsiden laa forstæderne Vaterland, Fjerdingen,
Hammersborg, Bergfjerdingen og Grændsen.
Paa Ruseløkbakken (den nuværende Victoria terrasse) var i
den første del af det 19de aarhundrede opstaaet en ny forstad,
de saakaldte «Røverstater»; disse holdt paa at vokse sammen
med Piperviken.
I 1743 var antallet af gaarde indenfor voldene vokset til 390, og
der var 28 tomter eller haver. Tilveksten falder næsten udelukkende
paa de af sjøgrund nydannede kvartaler nede ved havnen og paa
byens udkanter, hvor voldene og deres _gla«» før havde ligget.
Opfyldningen af sjøgrunden ved Bjørviken gik raskt for sig
mellem 1670 og 1760, og voldene var forsvundne. Der kom da
nye gater.
I den egentlige by, handelsterritoriet, hvor embedsmændene
og kjøbmændene boede, var der i 1770 402 beboede gaarde. De
velstaaende familier havde hver sit hus.
I forstæderne paa byens grund, Vaterland, Piperviken og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
