Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
39
Grændsen m. fl., hvor folkemængden i 1769 var 4 265, boede
mest arbeidere, haandverkere, vertshusholdere og sjomæud. Ogsaa
her havde de fleste sit eget hus. Der var i 1770 omtrent 550
huse; de fleste af disse bygninger var låve træhytter. Beboerne
var i regelen meget fattige, gjennemgaaende langt fattigere end
arbeiderne nutildags.
I den egentlige by med de større bygninger boede
gjennemsnitlig 8 personer i hver bygning, men ogsaa i de låve træhytter
udenfor den egentlige by var der ogsaa gjennemsnitlig 8 personer
i hvert hus.
I 1900 var der gjennemsnitlig 33.9 personer i hver gaard.
I de ældre bygninger i den egentlige by førte fra selve
portrummet ingen dør eller trappe ind i bygningen. Helt inde
paa gaardspladsen var indgangen, og friluftstrapper førte op til
de aabne svalgange, der forbandt de enkelte rum og
hovedbygningen med sidefløiene.
Gjennem indgangsdøren fra svalen kom man ind i storstuen
«lier et andet værelse. Entreer kjendtes ikke.
Hos velstaaende samfundsklasser var det, som berørt, skik
-og brug, at der kun boede en familie i hver gaard. En saadan
familie kunde raade over 8 ä 12 værelser, undertiden flere. Dertil
kom kjøkken og ydre rum, hvoraf der var mange.
Ogsaa mellemklasserne synes at have boet rummelig.
I alle bedre hnse fandtes en «storstue» eller i anden etage
•en «sal», undertiden begge dele, der brugtes til stas og ofte til
•daglig var tyndt møbleret, men forøvrig tjente til pulterkammer
for kister og kufferter.
Udenfor de almindelige bondestuer var byen meget sparsomt
forsynet med offentlige herberger.
Særskilt spisestue var der i midten af det 18de aarhundrede
kun hos de mest velstaaende familier; man spiste sædvanlig
i sovekammeret eller dagligstuen. I det 17de aarhundrede var
■det selv hos adelen almindelig at have sovekammer, dagligstue
og spisestue i samme rum.
I begyndelsen af det 18de aarhundrede brugtes ikke gardiner,
end ikke hos rige folk.
,Veiene ved Kristiania var i de ældste tider i en elendig
tilstand, med bugter og bakker, uden ordentlig afgrøftning og
fulde af huller, saa de var næsten ufarbare for vogne. Det var
bekvemmest at reise om vinteren paa slædeføre over isen paa
fjorden. Fra Smaalenene kunde man tage ned paa isen inderst
i Bundefjorden og kjøre gjennem Ormsund ind til byen.
Ved broen ved Store Voldport i Kongens gate ved
indkjor-selen til byen var der en toldvagt, som undersøgte, om de reisende
havde med varer, særlig mad- og drikkevarer, hvoraf der svaredes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
