Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
KRISTIANIA BY.
akcise. Da voldene var sløifet, blev told visitationen henlagt til
hovedveiene, ved de saakaldte akcishuse. En saadan bygning
laa ved Oslo ladegaard, hvor veien fra Smaalenene stødte
sammen med Strømsveien, en anden ved Trondhjemsveien ligeoverfor
Tøiens portstuer og en tredje ved Klingenberg paa veien til
Drammen.
I gåterne i den egentlige by var der i det 18de aarhundrede
og senere en regelmæssig bebygning, men der var elendig
brolægning, og rendestenen laa midt i gaten,, som dét endnu kan
sees i Smalgangen nær Lakkegaten. For at skaffe vandet afløb
havde gåterne en sænkning fra husvæggene .paa begge sider ned
mot rendestenen. Brolægningsmaterialet bestod af almindelige
kampestene med brede topflader og sterkt skraanende sideflader,
saa de var ikke bekvemme at passere for fodgjængere og endnu
værre for kjøretøier.
Fra alle huse raget der ud lange bliktuter, som gjerne havde
form av et opspilet dragehoved, og fra deres gab stod i regnveir
en vandstraale. som kunde gjøre folk gjennemvaade i en fart.
Endnu omkring 1760 var paraplyer saa godt som ukjendte i
Kristiania, og de faa, som fandtes, var ikke praktiske paa grund
af sin uhyre størrelse, og fordi de endnu ikke var indrettet til
at slaa sammen.
Ved gatekrydsene stod svære firkantede, aabne træbrønde,
som var forsynede m’ed vandposter. Disse brønde omtales av
reisende som en mærkværdighed.
Rendestenene i Kristiania betegnedes af samtidige reisende
som «stillestaaende kloaker», hvor der fra husene blev slængt
ud aislags smuds og affald i fast og flydende form. Byens gater
var en tumleplads for husdyr, især høns og svin. Man kan i
de par første ti aargange af «Intelligenssedlerne» oftere læse, at et
eller flere av disse husdyr har forvildet sig bort fra sine
eier-mænd og er blevet «indtaget».
Om aftenen var det vanskeligt at færdes ude paa grund af
den sparsomme gatebelysning. De faa lygter, som fandtes, var
anbragt med lange afstande i stativer paa husvæggene, eller hang
og dinglet i kjettinger tversover gåterne. Vægterne havde at
tænde og slukke dem til bestemte tider, «eftersom maanen
af-eller tiltager.»
J. N. Wilse, hvis reisebeskrivelser først kom ud i 1790—98,
skriver blandt andet: «Renderne er midt i gaten, dannede blot
ved, at gåterne er afhængende mod midten. Man har
efterhaanden i disse sidste aar brolagt gåterne efter den nyere, fastere
maade, langs husene er fortongene indfattede med bjælker,
indenfor mest belagte med flade skiffersten af egnens produkter, og
udenfor, hvor behoves, forsynede med afvisere af træ eller marmor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
