Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
41
Hvor gåterne overskjærer hverandre, er overalt springvande i
firkantede omfatninger af træ.>
Trafiken i gåterne var ringe; den var størst i den midtre
og nedre del af Raadhusgaten, Toldbodgaten, Kirkegaten og
Kongens gate.
Gateskilter fik man først i 1759, og husnummere er fra en
endnu senere tid. Man hjalp sig i regelen godt frem ved
gaard-eierens eller gaardens navn.
De oprindelige gatenavne blev anvendt i aarene nærmest
efter byens anlæg, men de blev til daglig saa lidet brugt, at de
gik i glemmebogen.
For at faa gatenavne fastslaaet udgav magistraten den 23de
februar 1755 en trykt fortegnelse over dem, hvori der —
foruden Stortorvet, som kaldtes Xye torv — anføres 19 gater.
De officielle gatenavne blev gjennem lange tider kun brugt
i skjøder, pantobligationer og deslige. Til daglig spurgte man
blot efter gaardeierens navn. Endnu i 1816 var der i hele
byen kun 3—4 gater, som kaldtes ved navn.
Ved folketælling i 1769 var indbyggertallet med forstæderne
paa landets grund henved 9 300, men deraf var kun 3 231 bosat
i selve kjøbstaden. Resten, vel 6 000 mennesker, hørte hjemme
i forstæderne og paa fæstningen.
Det var saaledes kun den mindste del af befolkningen, som
boede i den egentlige, til kjøbmandshandel berettigede by.
I 1784 udvidedes handelsterritoriet til Storgaten og
Vaterlands torv.
Forstæderne. Inden den egentlige by fik man ikke lov til
at opføre saa usle og uanseelige rønner, som fattigfolk ønskede
at bygge. Arbeiderbefolkningen opførte derfor smaahuse udenfor
murgræudsen, og der opstod forstæder, hvor man kunde bo
billig.
Kristianias forstæder synes tildels at være ældre end den
egentlige by, thi paa de ældre karter over staden er visse dele
af Vaterland og Piperviken betegnet som uregelmæssig
bebyggede, og i 1626 nævnes Piperviken som beboet af fattige. Langs
Akerselven ved kongens møller og sagbrug var allerede dengang
Sagene som en uregelmæssig husansamüng. Nogle smaahuse var
der ved Akerselvens nederste løb. Bergfjerdingen er ogsaa
gammel, ligesom Grønland. Navnet Lakkegaten er yngre, men denne
gate var tidlig bebygget, især efterat Vaterlands bro i 1654 var
opfort. 1 det gamle Oslo reistes af og til trods forbud nye
smaahuse.
Forstæderne bar fra første stund af fattigkvarterets præg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
