Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
KRISTIANIA BY.
og beboerne maatte derhos stadig være belavet paa, at deres
huse blev revet ned.
Den fattige del af befolkningen slog sig ned langs
ind-kjørselsveiene, hvor der ikke var regler for bebyggelsen. I
tilfælde af krig kunde fienden finde ly i forstæderne. Byborgerne
klagede over forstædernes indbyggere, der ikke havde borgerskab,
men drev ulovlig handel og opkjøberi hos de bønder, som kom
til byen med varer. Mange skjænkesteder og kipper laa ude i
forstæderne.
I 1630- og 1640-aarene bestemtes, at de, som boede i
Vaterland, Grønland og Piperviken skulde flytte derfra, ellers vilde
bygningerne blive revet ned. De, som havde raad til at bygge
i Kristiania, skulde flytte did, og de andre skulde anvises
byggeplads ved Akerselven mellem Sagene og den nærmeste bro, men
de maatte ikke drive «kjøbmandskab eller handel».
Den fattige befolkning holdt i det længste paa sine boliger,
hvor usle de end var, og flyttefristen forlængedes gjentagne
gange.
Nogle bygninger maatte dog være revne, thi i et bønskrift
af 1647 taler nogle forstadsbeboere om sine «efter kongelig ordre
afbrudte» bygninger.
I aaret 1658 blev en stor del af Kristianias forstæder brændt
af statholderen, Nils Trolle, der frygtede et svensk angreb og
mente, at forstæderne vilde komme til at lette fienden beleiringen
af byen. Han lod samtlige forstæder, sandsynligvis med
undtagelse af Elvegaten og en del af Fjerdingen, stikke i brand.
Svenskerne naaede dog ikke denne gang til Kristiania. Nils
Trolles overilede foretagende paadrog ham et bittert had af den
fattigere befolkning.
Disse bygninger var vistnok mest usle hytter, men mange
fattige mennesker blev husvilde. Man negtede ikke befolkningen
at bygge huse paa de gamle tomter.
Allerede 3 aar efter branden af 1658 talte Vaterland 168
og Piperviken 64 beboede huse, alle dog af allertarveligste slags.
I Vaterland fandtes saaledes 121 og i Piperviken 55 gaarde og
pladse, hvis takstværdi ikke oversteg 6 rdlr. (ca. 23 kr.), og den
kostbareste gaard i Vaterland var kun værdsat til 60 rdlr.
Man benyttede efter branden i 1658 ikke ledigheden til at
regulere de afbrændte forstæder. Tvertimod reiste sig paany
hurtig de gamle krogede gyder og elendige hybler.
Der opførtes vistnok senere enkelte solidere bygninger i
forstæderne, navnlig ved Storgaten og Brogate’n, men det gik
langsomt. Karl XII havde i 1716 ved beleiringen af Akershus
sit standkvarter i Vaterland i et uanseelig hus, der nu er ned-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
