Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
KRISTIANIA BY.
grund paa jorder og løkker. Takseringen foregik i 1736, og hele
bymarken blev da kartlagt.
Men skattepaabudet om løkkerne blev ikke gjennemført.
Det blev med den gamle ubetydelige løkkeskat, 1 skilling for
hver 100 □ alen ubebygget grund, en afgift, som senere ved
flere leiligheder blev noget forhøiet. Reskriptet af 1735 nedlagde
heller ikke noget forbud mod fortsatte afhændelser af byeus
mark, og det varede ikke længe, før det gik som før. Skatten
var saa liden, at det kunde lønne sig at kjøbe løkkegrund, og
der var stadig nogen, som havde udseet sig et stykke af bymarken.
I ansøgningen hed det gjerne, at det kun gjaldt «et stykke øde,
ufrugtbar, stenig og klippig gruud». Saadanne andragender blev
atter fortvæk indvilget af magistraten. I tidsrummet fra december
1737 til december 1773 blev byen paa denne maade af med
tilsammen 284 maal af sin mark.
I 1777 satte magistraten, uden, stiftamtmandens, v. Levetzaus
samtykke, 6 grundstykker, som var faldt tilbage til byen, til
auktion, enten til eiendom eller til forpagtning paa visse aar.
Levetzau nedlagde paa anktionsdagen forbud mod, at
grundstykkerne ved auktion opraabtes til eiendom. Herover følte
magistraten sig krænket og klagede til kongen; det hed, at den
behandling, magistraten havde lidt af stiftamtmanden, «ikke
passer sig med kongelige embedsmænd, men med flygtninger og
rovere, og er til prostitution for magistraten». Stiftamtmanden
anførte, at Kristiania havde store jorder, men de var alle
undtagen disse seks og nogle faa stykker til komne bort fra byen
uden godtgjørelse, saa at byen, som aarlig kunde have 3 å 4 000
rdlr. i løkkeskat, nu fik kun lidt over 600 rdlr.; desuden var de
fattige borgere i forlegenhed, da de ikke kunde faa beite til en ko,
men maa søge det over en halv mil fra byen.
Levetzau foreslog, at de tilbageværende jorder og de, som
ved forpagtningstidens udløb maatte blive ledige, skulde udlægges
til bymark og besørges indhegnet og dyrket af magistraten, som
skulde kunne kræve 4 rdlr. aarlig til bykassen af dem, som der
vilde have sine kreaturer paa havn. Kongen gav stiftamtmanden
medhold og befalede ham at give magistraten en alvorlig
irettesættelse for dens «ulovlige og egenraadige foretagende».
Stiftamtmandens plan blev dog ikke gjennemført. Han opgav sin
modstand og approberede tilslut det bud, som ved auktionen var
gjort paa de 6 omtvistede grundstykker. I 1792 begyndte man
atter med salg af byens mark, nu efter kgl. resolution og mod en
betydelig høiere aarlig afgift end den almindelige løkkeskat.
1 1794 udarbeidede kaptein Patrorlus Hirsch efter opdrag af
magistraten et kart over byen og forstæderne og i 1795 et over
byeus grunde og marker. Andre karter blev siden optaget af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
