Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
KRISTIANIA J5Y.
Istiden. De ovenfor nævnte lerlag og sandlag er afsatte i
den tid, som ligger mellem istiden og vor egen tid, og det er
ved hjælp af dem, at man faar noget kjendskab til det sidste
afsnit i Kristiania bys geologiske historie fra istiden og senere.
Som før omtalt er der i det lange tidsrum fra devontiden
til istiden ingen lag afsatte i det sydlige Norge. Det er vel
sandsynligt, at Norge i denne lange tid har ligget temmelig hoit
over havet og har været udsat for de langsomt ødelæggende
kræfter; thi det lader sig paavise, at her er bortført mægtigheder
paa 1 000 m. og mere af de siluriske lag.
Hvorledes Norges overflade saa ud før istiden, kan ikke siges
saa nøie; thi bræerne har ført saa meget bort; sikkerlig havde
elvene da gravet sig sine dale.
Over dette land lagde der sig et mægtigt isdække, der paa den
tid, da isen havde sin største udbredelse, strakte sig ind over
den nordeuropæiske slette.
Det isdække, som laa over Norge, gik i et med isen fra vore
nabolande Sverige og Finland, og man kan følge mærkerne efter
bræerne over til det danske land, over Bornholm og Nordtyskland
helt ned til Harzen.
Undergrunden i dele af Rusland, Nordtyskland, Danmark og
Holland bestaar af finlandske, svenske og i Jylland tildels ogsaa
af norske stene, som er ført did over landene af isbræer fra de
nordlige lande. Disse stene er delvis blandet med sten, som hører
hjemme i landene selv, i Danmark saaledes med kridt. Men
norske stene, som syenit fra Larvik og porfyr fra Kristianias
omegn, kan følges over Jylland til Hamburg og til Englands
østkyst og Holland, og i Tyskland og Rusland er svenske og
finske stene almindelige. Paa den store nordeuropæiske slette
optræder disse stene med sand og ler ikke blot som enkelte
blokke, men som en hel mægtig afsætning paa sine steder paa
100 meters mægtighed og mere.
Paa den tid, da isen havde sin største udbredelse, har den
havt en mægtighed, saa den naaede høit over alle fjelde i
Kristianias omegn, og den har i det liele bevæget sig i sydlig retning,
at dømme efter de skuringsmærker i høiderne, som henføres til
denne tid, saaledes paa toppen af Skaugumsaas, paa Kolsaas og
paa flere steder i høiderne.
Omkring Kristianiafjordens ytre del helt ud til Færder er
retningen af skuringsstriberne i det hele mod syd. Eftersom det
mægtige isdække smeltede bort, efterlod det paa flere steder
moræner, der hvor der blev nogen stands i afsmeltningen.
Deslige endemoræner kjendes baade i Nordtyskland og i Danmark
og Sverige, saaledes i Danmark ved Viborg, Aarhus, Roskilde,
videre i Skaane og Bohuslen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
