Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
79
I vort laud følger nordligere en række af moræner paa begge
sider af Kristianiafjorden, ved Moss og Horten kaldt
Hortens-raet og Mosseraet, saa kommer længer nordlig moræner foran
Øieren, sydlig for Bundefjorden i Aas og Ski, og længere vestlig
ved Svelvik; denne række ligger 30 til 40 km. nordligere eller
indenfor Hortensraet og Mosseraet.
I Kristianias omegn ligger der en række moræner foran
Maridalsvatn, Sognsvatn og Bogatadvatn.
Morænerne optræder ofte som dobbeltmoræner, hvorved er
antydet en flytning af bræens nedre ende, som man hyppig ser
ogsaa ved nutidens bræer. I flugt med disse moræner foran de
tre vande ligger en moræne tvert over dalen ved Grorud.
Paa den tid, da isen naaede til den nedre ende af de tre
indsjøer ved Kristiania, er det store isdække skrumpet ind, og
er her ved Kristianias omegn delt i forholdsvis smaa bræer i
dalene.
Overhovedet har under afsmeltningen ismasserne
efterhaanden fulgt landets konfiguration, saaledes som skuringsmærker og
morænernes beliggenhed viser, medens de under den største
udbredelse har gaaet i sydlig retning, saaledes som skuringsmærker
i høiden antyder.
I selve Kristiania by sees skuringsstriber meget hyppig eller
vfl rettere overalt, hvor fjeldet har ligget uforstyrret og nylig er
blottet i veiskjæringer, i opstikkende rygge af grønstengange,
eller hvor det faste fjeld blottes i teglverkerne. Retningen af
striberne i Kristiania er som regel sydvestlig, men i Loelvens dal
er skuringsmærker med vestlig retning iagttaget, saa bræernes
bevægelsesretning har paa denne tid i det hele været efter dalene
ned mod fjorden.
I forbindelse med skuringsstriberne staar den form, som
mange knauser i Kristiania ofte har, hvilken form er
sammenlignet med opstikkende hvalrygge. Hyppig optræder
grønsten-gangene med denne form i dagen, og man adskiller da den jevne
glatte side, som vendte mod isens bevægelsesretning og som kaldes
stødsiden> fra den brattere side, som kaldes læsiden.
Særlig langs Bnndefjorden, paa gneisen her, er stødsider og
og læsider iøjnefaldende, naar landet omkring fjorden er dækket
med et meget tyndt lag af sne. Ser man mod syd i den retning,
hvori bræen har bevæget sig, og hvor stødsiderne vender mod
tilskueren, synes landet helt snedækket; ser man mod nord, da
alle de brattere læsider vender mod tilskueren, synes landet
forholdsvis snebart.
Foruden morænerne nær byen og skuringsmærkerne er der fra
denne tid i Kristiania blokke, som er flyttede under istiden. I
jættegryderne ved Bækkelaget og Kongshavn er fundet stene af rød syenit,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
