Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
KRISTIANIA J5Y.
blaakvarts og sparagmit; disse sidste bergarter forekommer ikke
nærmere Kristiania end i Land og ved Mjosen. Syenit og porfyr,
som forekommer i fast fjeld nord for Kristiania, optræder som
flytblokke i byeu i bundmorænen og som blokke i leret.
Det rindende vand har sikkerlig for istiden fordybet sit
leie og gravet ud dale, men i indsjoer ligger vandet stille, og
dette kan ikke fordybe sit underlag til en sjø.
Isbræerne derimod kan, saaledes som de smaa botnbræer i
høifjeldet nutildags viser, fordybe sit underlag, saa at der
fremkommer bækkener i fast fjeld i form af indsjøer.
I alle lande, som nylig har havt en istid, er der talrige
indsjøer. 1 Norge er antallet af de indsjoer, som er saa store, at
de indtegnes paa rektangelkarterne, skjonsmæssig ansat til 200 000.
Ved siden af bækkener i form af indsjoer optræder ved kysten
af disse forhen isdækkede lande talrige bækkener i fjordene.
Fjorde forekommer foruden i Norge ogsaa i vore nabolande
og desuden i Skotland Island, Grønland, i den nordlige del af
Nordamerika, lande som alle har havt en istid. I Spanien,
Portugal og Afrika o. s. v. mangler derimod fjordene. I Schweiz
og de dele af Frankrige og Italien, som støder op til Schweiz og
som har havt en istid, er der indsjøer, men naar man
kommer udenfor grændserne for det gamle isdækkede land,
mangler i det hele indsjøer i form af bækkener i fast fjeld.
I Finland og i Sverige er sjøerne talrige, der er mange sjøer
i Skotland, paa Grønland og over hele den nordlige del af
Nordamerika.
Almindelige geografiske karter over de nævnte lande kan
vise rigtigheden af, hvad her er sagt, og det er ofte omtalt.
Men de mest iøiuefaldende mærker efter istiden er selve fjorden
og indsjøerne i omegnen af Kristiania.
Morænerne i Kristianias omegn viser sig ofte lagdelt, idet
sand og stene veksler. Dette er ikke tilfældet med de moræner,
som dannes ved nutidens bræer, hvor sten, blokke, sand og græs
ligger hulter til bulter. At morænerne ved Kristiania tildels
viser lag, har sin grund deri, at de er afsat i havet paa den tid,
da landet laa lavere.
I en grusmasse, der synes at svare til den saakaldte
Økern-moræne, er ved gaarden Ulven ca. 100 m. o. h. nær Østre Akers
kirke, som en stor sjeldenhed fundet en flyndre, der opbevares ved
det mineralogiske institut.
Det er vel saa, at der for istiden har været meget forvitret
fjeld, der kunde bidrage til at give godt jordsmon, men det
er ført bort af istidens bræer. Derfor er store dele af Norge
fattigt paa dyrkbart jordsmon. Over de lavere liggende stræk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
