- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III: Kristiania. Anden del (1917) /
144

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

144

KRISTIANIA J5Y.

Saa gik man igang med de store brygger og udstikkere
rundt Vippetangen, og disse anlæg var færdige omkring 1901.

Foruden de brygger, som er nævnt, toges under arbeide
anlæg paa vestsiden af Vippetangen, Pipervikens udstikker og
anlæggene ved Filipstad og øst ved Grønlien.

Der er nu blevet meget mere bryggeplads, og bryggerne er
bedre udstyret. Der er kommen mange elektriske kraner, som
kan løfte fra 3 til 20 tons. Videre er der en kornelevator og
siloen paa Vippetangen, kulsilo paa Sørengen, kullosseanlæg o. s. v.
Der er jernbanespor til de fleste brygger.

Ved alle disse 1 indretninger er bryggernes effektivitet øget
mere, end man kunde slutte sig til af øgningen af
brygge-frontens længde. Dog er trafiken steget saa, at det er vanskelig
til enhver tid at skaffe den fornødne brygge- og kaiplads.

Trafiken paa havnen har i de sidste aar været større
end nogensinde tidligere. Byen maa snart have mere
bryggeplads.

Østligt i Oslo ligger brygger ved Grønlien. Statsbanerne og
kommunen blev i 1907 enige om anlægget her. Havnevæsenet
skulde bygge stenbrygger til mindst 8 m.s dybde, med vareskur
for træmasse og papir, medens jernbanen bekostede anlægget af
jernbanespor og vedligeholdet af rangersporene. Alle anlæg skal
være afsluttet inden 1920.

Store arbeider mellem Oslo havn og Grøn’ibryggen begyndte
i 1905 ved Sørengen og i 1907 ved Grønlien. Syd for
Grønli-bryggen er bygget Knlbrygge med baadhavn.

For at faa anledning til anlæg af nve brygger og kaier skal
det nedre lob af Loelveu fra Kverner brug, som før berørt, føres
i en tunnel gjennem Ekeberg, saa udløbet i sjøen bliver ved
Grønlien. Denne tunnel er under arbeide i 1917. Loelvens
munding, den saakaldte Lohavn, vil da for en stor del blive
udfyldt, og bryggen her, Ballastbryggen, bliver forlænget til
Grønli-bryggen. Man vil ved at lede Loelven gjennem Ekeberg faa
anledning til anlæg af brygger ved Loengen og Sørengen.

Oslo havn blev i 1860-aarene udfyldt, saa at
trælastudskibningen kunde overføres til jernbanens tomter ved Sørengen. Det
opmudrede materiale blev anvendt til opfyldning laugs
Grun-dingeu, hvor der blev en stor tomt, 4 296 m.2, ved
Bispebryggen.

I 1874 blev kjøbt den til Alunverket stodende eiendom
Loengen, og den udenfor liggende sjøgrund blev opfyldt og
planeret. 1 den nordre ende af Alunverksbugten blev ved
opforelse af to faskinmoloer indrettet et dækket havnebassin.

Oslo kai eller, som den nu benævnes, Bispebryggen, bygge-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-2/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free