Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KIRKER OG KIRKEGAARDE.
167
Kirken blev indviet den 7de november 1697 og kaldt Vor
Frelsers kirke. Kirken er omtalt ovenfor (bind I, pag. 81).
Foruden den gamle slotskirke paa Akershus var der i Kristiania
i over halvandet aarhundrede ikke andre kirker end Vor Frelsers kirke.
I Vor Frelsers kirkes kjelder var der indrettet hvælvede
gravkamre og andre begravelsessteder, der benyttedes, indtil
begravelse i kirkerne blev forbudt i 1805.
Pladsen omkring kirken kaldtes i ældre tid «Urtegaarden»;
den blev planeret og udlagt til kirkegaard og omgivet af en
graastensmur. I 1808 ophørte begravelserne her, og i 1819 blev
muren foran kirken nedrevet og denne del af grunden tillagt
Torvet medens resten af kirkegaarden i 1823 blev omdannet til
have- og parkanlæg. Alene et gravsted udenfor søndre sakristi
og forsynet med høit jerngitter blev bevaret, hvilket biskop
Lumholz i 1810 fik tilladelse til at benytte for sig, hustru og
børn mod at betale til kirken 300 rdlr.
Til Vor Frelsers kirke overgik den gamle Hellig
Trefoldigheds kirkes tomt og kirkegaard samt den saakaldte Vaterlands
kirkegaard, hvorpaa rets- og politikammerbygningen nu er opført.
Denne sidste eiendom blev i 1833 ved en overenskomst mellem
kirkens inspektion og borgerrepræsentanterne overdraget til byen
ved et mageskifte, hvorved kommunen overlod kirken en del af
Ankerlokken til anlæg af en begravelsesplads.
Endvidere overgik fra den gamle til den nye kirke de
beneficerede indtægter af 3 landeiendomme, oprindelig tilhørende
St. Hallvards kirke i Oslo, samt desuden 3 tomter i Oslo. Af
disse tomter og tildels af den gamle kirketomt oppebar kirken
en liden grundleie.
Sin betydeligste indtægt havde Vor Frelsers kirke af den
aarlige afgift for bortleie af stolestaderne i kirken, stoleleien.
Menigheden havde liden tilbøielighed til at leie stole i kirken,
hvorfor det ved et reskript af 8de oktober 1698 blev gjort til
pligt for enhver «borger til byen at fæste visse pladse for en
kjendelse efter stand og leilighed». Det varede lige indtil midten
af det 19de aarhundrede.
Til Vor Frelsers menighed hørte fra gammel tid den egentlige
by med de nærmest voldene liggende forstæder; Bymarken hørte
til Akers sogn, der var forenet med Akershus slotsmenighed.
Grændserne mellem disse 3 menigheder blev ved reskript i 1734
nærmere bestemt. Byens menighed fik følgende grændser:
Akerselven, Vaterlands bro, Bjørviken, fæstningen,
Filipstad-huset, natmandens hus (senere kaldet Bakkehuset), Hammersborg
og Søndre Møllevei/ De indenfor disse grændser boende sognede
til byen, hvis de ikke ifølge sin stilling m. v. (Slotsloven,
over-hofretten, generalitetet, alle militære, slottets betjente og de inden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
