Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
KRISTIANIA J5Y.
fæstningsporten og paa Hustangen boende etc.) hørte til
Slots-menigheden. Beboerne af de udenfor circumferencen liggende
strækninger, Bymarken, skulde, af hvad stand de var, sogne til Akers kirke.
Ved reskript af 10de september 1734 blev det bestemt, at
Gamlebyen eller Oslo, der havde ligget under den samlede
Akers- og slotsmenighed, skulde høre til Oslo hospitals
menighed og sogne til hospitalets kirke.
Forbindelsen mellem Slotskaldet og Akers menighed blev
hævet ved kongelig resolution af 6te mai 1823, hvorefter Aker
skulde være et eget præstegjeld med Oslo som anneks, medens
der af Slotsmenigheden oprettedes en egen menighed —
Garni-sonsmenigheden kaldet — med egen præst.
Opførelsen af Trefoldighedskirken blev besluttet i 1849.
Tomten blev kostbar, idet kirken skulde lægges paa pladsen
mellem Akersgaten og «Sorgenfri». Der maatte gjøres betydelige
•eiendomsindkjøb for at skaffe kirken en fri beliggenhed samt
passende omgivelser. I 1849 blev der dels til bortflytning af
35 lader paa Hammersborg samt til indkjøb af Sorgenfri
tilligemed forskjellige gaarde og tomter bevilget 142 400 kr. Opførelsen
af kirken blev bestemt i 1850, hvorefter arbeidet paabegyndtes;
den var færdig 1858. Kirken er ovenfor omtalt (bind I, pag. 148).
Gamle Akers kirke havde siden 1723 tilhørt private og var
i 1849 solgt til Akers kommune; dens vedligeholdelse havde
i lange tider været forsømt. Kirken med kirkegaard blev saa i
1852 kjøbt af Kristiania kommune for 32 000 kr. Ved kjøbet af
Gamle Akers kirke blev det lettere at dele byen i flere menigheder.
En deling af bymenighederne blev besluttet i 1858. Af
Vor Frelsers menighed og Bymarken skulde dannes 3
menigheder: Vor Frelsers, Trefoldigheds og Gamle Akers. Oprettelsen
af Gamle Akers menighed blev dog, da dens kirke maatte
istandsættes, udsat indtil videre. De nye grændser mellem Vor
Frelsers og Trefoldigheds menigheder blev trukket gjennem Kongens
gate, Møllergaten og Møllerveien indtil Grünerbroen. Vor Frelsers
kirke skulde forblive stiftets domkirke. De nye menigheder
skulde benytte kirkegaardene i fællesskab.
Da Akers landsogn, der var besluttet delt i 2 menigheder,
Vestre og Østre Akers, havde faaet sine nye kirkebygninger
færdige, blev Gamle Akers kirke restaureret.
Oprettelsen af Gamle Akers menighed fandt først sted efter
byudvidelsen i 1859 ved kgl. resolution af 16de februar 1861.
Ved denne resolution blev der af Bymarken og det n_ve
byterri-torium dannet 2 menigheder, nemlig Gamle Akers menighed,
som indbefattede, hvad der laa vestenfor Trondhjemsveien
(tilligemed et lidet distrikt omkring Bakkehuset af den gamle
bymenig-hed), og Grønlands menighed, som indbefattede, hvad der laa østenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
