Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KIRKER OG KIRKEGAARDE.
169
Trondhjemsveien. Deune menighed deltes i to sogne, Grønlands
hovedsogn og Oslo annekssogn med Munkebækken som
grændse-skille. Indtil en ny kirke paa Grønland kunde blive færdig,
skulde Oslo kirke benyttes af begge sogn.
I 1866 fattedes beslutning om, af der skulde erhverves
tegninger til en kirke paa den forrige Prinsestaldtomt. Saavel
Trefoldigheds menighed som Vor Frelsers og Gamle Akers
besluttedes hver at skulle deles i to, saaledes at der oprettedes
3 nye sognekald. Johannes menighed i den fæstningen nærmest
liggende del af Trefoldigheds menighed, Jakobs menighed i den
nordre del af Vor Frelsers menighed og Paulus menighed i den
sydøstre del af Gamle Akers menighed, Griinerløkken.
Ved kongelig resolution af 10de juli 1874 blev den
omhandlede oprettelse af 3 nye menigheder bestemt at skulle træde
i kraft fra 1ste juni 1875.
Samtidig blev der til opførelse af en korskirke for Johannes
menighed bevilget indtil 200 000 kr. Kirken var beregnet paa
1 270 siddepladse. Derhos blev det bestemt, at der skulde
erhverves tegninger for 2 andre nye kirker, den ene for Paulus
menighed, liggende paa et høideparti ved Sofienberg kirkegaard,
og den anden for Jakobs menighed paa et dertil tjenligt sted af
Ankerløkkens forrige kirkegaard.
Ved udvidelse af Kristiania bys grændser 1878 blev der
tillagt byen større strækninger af Vestre og Østre Akers
sognekald. Udvidelsen traadte i kraft fra 1ste januar 1878, men i
geistlig henseende først fra den tid, kongen bestemte.
Ved kongelig resolution af 29de mai 1880 blev bestemt, at
en deling af menigheder skulde træde i kraft fra 1ste oktober
1880. Oslo menighed blev skilt fra Grønlands menighed, Gamle
Aker afgav en del til en ny- menighed, Sagene menighed. Ellers
blev de nye bydistrikter inddelt i 3 særskilte nye menigheder:
Kampens, Petrus og Uranienborg menigheder. Der oprettedes
saaledes 5 nye menigheder.
De store udgifter ved byudvidelsen voldte, at der ikke med
en gang kunde træffes foranstaltninger til at skaffe alle de
nyoprettede menigheder egne sognekirker.
I 1887 og 1892 blev foretaget nogle grændsereguleringer
mellem nogle menigheder. 1 1897 besluttedes oprettelsen af tre
nye menigheder, Fagerborg, Frogner og Vaalerengen fra 1ste januar
1898. Ved denne regulering beholdt ingen af de gamle
menigheder sine grændser i sin helhed, idet der ved kgl. resolution af
28de september 1897 blev bestemt grændse for byens 15 menigheder
fra 1898, hvilke grændser tidligere er angivne (bind I, pag. 14).
Ved kgl. resolution af 1916 bestemtes, at fra 1ste januar
1917 skulde foretages forandringer i inddelingen af Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
