Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
KRISTIANIA J5Y.
menigheder, og der oprettedes 5 nye menigheder, nemlig Markus
menighed, Lilleborg menighed, Matthæus menighed, Hauges menighed og
Wexels menighed. Disse nye menigheder, deres folketal og grændser
er før angivet (bind I, pag. 16 til 18).
Som navne for kirker og menigheder har man tidligere
gjerne anvendt stedsnavne, som Uranienborg kirke, eller gamle
hellige navne, som Vor Frelser, Trefoldighed, eller apostelnavne,
som Paulus, Petrus o. s. v., eller gamle helgennavne, som St. Olav,
St. Hallvard. Her er brugt som menighedsnavne to forholdsvis
nye personnavne, Hauge og Wexels. Hvorvidt ogsaa kirkerne
skal bære disse mænds navne, er ikke udtrykkelig sagt; men det
er vel meningen.
Hans Nielsen Hauge, hvis navn paa en vis kanoniseres,
forsaavidt det kan ske i den evangelisk-lutherske kirke, er ovenfor
omtalt (bind I, pag. 434—437).
Wilhelm Andreas Wexels, der døde i 1866, vil erindres godt
af mange af de ældre nulevende indvaanere i Kristiania. Han
var født i Kjøbenhavn 1797 af danske forældre, men kom
allerede i 13-aars alderen med sin fader herop.
Han var præst i Vor Frelsers kirke fra 1819 til sin død i
1866, først som kateket, fra 1846 som residerende kapellan.
Siden en kirke og menighed har faaet navn efter h^m, skal
han omtales lidt nærmere. Han var en liden mand med spæd
røst, og han talte dansk, men der samledes altid en til sine tider
stor kreds om hans prækestol. Han tilhørte den retning, som
er kjendt under navn af den grundtvigske, som antog, at
tros-bekjendelsen og forsagelsen ved daaben var det vigtigste i
kristendommen. Wexels var en troende lutheraner, men yndede
ikke pietisternes mørke kristendomsforkyndelse og dens
lysskyhed.
Wexels modstander og Hans Nielsen Hauges egentlige
efterfølger var professor Gisle Johnson, og som det i regelen gaar,
naar teologerne kommer i strid, var nidkjærheden stor. Johnson
skrev om de grundtvigianske præster, hvis fornemste
repræsentant i Norge var Wexels, at de «æde den lutherske kirkes brød,
men undergrave dens mure» (Norsk Kirketidende 1857), og om
grundtvigianismen skrev han, at den var «i det væsentlige ligesaa
uluthersk som katolicismen, kalvinismen, baptismen eller
hvil-kensomhelst anden vor kirke aabenbart fremmed og fiendtlig
retning».
Efter dette synes det, hvis man vilde kanonisere en
lutheraner som helgen ved siden af Hauge, at have ligget nærmere at
vælge Johnson end Wexels.
Ogsaa paa anden maade kom Wexels i strid med Hauges
retning. Pontoppidans forklaring, som haugianerne dyrkede som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
