Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skuespil.
189 ’
ogsaa regnes den tidligere i juletiden brugelige omgang i husene
af «de hellige tre konger med stjernen», som endnu i det 19de
aarhundrede var i brug i Kristiania.
Lighed med disse optog havde ogsaa den i Kristiania
tidligere brugte skik at gaa gregoriusbrud. Det var fattige
smaapiger, som gik paa besøg i byens huse i fastetiden, nærmest
omkring St. Gregorii dag (12te marts); de var pyntede i et slags
brudedragt med blomster og baand, som de skjulte med et
tørklæde, indtil de var komne. ind i huset, hvor de afslørede sin
herlighed mod en gave. Skikken var sikkerlig af katolsk
oprindelse.
1 de religiøse skuespil optraadte især skolernes elever, og
ofte var de de eneste optrædende. Det blev senere almindeligt
ved skolerne at anvende skuespil til at øve eleverne i latin, idet
der enten opførtes den klassiske literaturs verker eller rektorernes
egne, paa latin skrevne arbeider.
Det var paa latinskolen i Oslo, at der gjordes de første
forsøg paa opførelse af skuespil. I de to sidste aartier af det 16de
aarhundrede var der, som før omtalt, et ikke ringe antal lærde
og dygtige mænd bosat i Oslo, som biskopen Jens Nilssøn,
læsemesteren (lector theologiæ) Halvard Gunnarssøn, rektoren magister
Jakob Jakobssøn Wolf, kantoren Klaus Berg, hvilke alle var
besvogrede.
Rektor Jakob Wolf, født i Odense 1554, udgav i 1591 to af
Virgil kompilerede latinske tragedier, «Dido» og «Turnus», forat
hans disciple kunde lære længere stykker af Virgil udenad.
Tragedierne er sammensatte af de steder, hvor personerne
optræder talende hos Virgil.
Det første spor til egentlige sceniske forestillinger i Kristiania
er fra 1667, da der omtrent ved markedstider kom en trup af
komedianter til byen og med statholder Gyldenløves tilladelse
agerte paa raadhuset. De havde faaet lov at spille i 14 dage,
men allerede før de 14 dage var gaaet, kom bud fra Gyldenløve
til magistratspræsidenten, Peter Dreyer om, at «han skulde skaffe
komedianterne ud af staden, eller hans ekscellence vilde agere
en anden komedie med ham, borgermestrene og den ældste
raadmand».
Hvad der har vakt Gyldenløves misnøie, vides ikke.
Der var i Kristiania en offentlig og privilegeret stadsmusikant,
som havde eneret til at varte op med musik ved barsler,
brylluper og andre sammenkomster. Den første stadsmusikant fik
kongeligt brev paa sin stilling i 1700. Ved reskript af 14de
juni 1780 blev det gjort til regel, at stadsmusikanterne skulde
tages af det kongelige kapel i Kjøbenhavn, «da den musik, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
