Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
kristiania J5y.
man overalt i kjøbstæderne har, er maadelig, og paa de fleste
steder besynderlig slet.»
Posten som stadsmusikant blev forst ophævet i 1841.
En i Kjøbenhavn engang meget bekjendt teaterentreprenor,
franskmanden Etienne Capion, ansøgte 1724 forgjæves kongen om
at maatte «agere danske komedier i Norge».
I pietismens tid, under Kristian VI, var der ikke tale om
skuespil.
Efterat pietismens aag var brudt, flk de dannede stænder
lyst til at spille komedie, hvad der kort forud havde været anseet
for en usømmelig, om ikke ukristelig tidsfordriv.
Nogle aar efter Kristian VI’s død i 1746, kom Fredrik V
i juni maaned 1749 til Kristiania, og han havde bragt med,
som det heder, for de fremmede ministres skyld et fransk
skuespillerselskab.
Kongen var der hveranden aften, mere for at lade sig1 se
end for at divertere sig, heder det.
Ogsaa Pietro Mingottis i Kjøbenhavn anseede italienske
operaselskab fulgte kongen til Norge.
Der blev vistnok spillet paa raadhuset, som da var flyttet
ti) hjørnet af Raadhnsgate og Dronningens gate.
Tilbøielighed til at spille komedie udartede i Kristiania til
en formelig mani. I Norge var interessen for den dramatiske
kunst stor. Ved siden af musiken, der ikke havde talrige dyrkere,
var det næsten den eneste kunstart, der trivedes.
Der var ikke noget offentligt teater, men kunsten udøvedes
af byens dannede klasser og dreves oftere med et resultat, som
man ikke skulde have ventet.
Den kom til at udgjøre et vigtigt moment i folkeopdragelsen,
og flk betydning, skjønt den i de fleste tilfælde ikke kunde blive
mere end en respektabel dilettantisme.
Rigsgreve Waldemar Herman Schmettau, kommanderende general
i Norge 1764—1767, interesserede sig for teatralske forestillinger
og flk et, privatteater istand i Kristiania allerede det første aar.
han levede her.
I begyndelsen var forestillingerne ikke offentlige.
Det var sandsynligvis vinteren 1764—1765, de første private
skuespil opførtes her.
Komedien «Det tvungne giftermaal» (i 1 akt af Moliére,
oversat af C. M. Falsen den ældre) er det første skuespil, som vides
opført i Kristiania af indfødte skuespillene.
I 1767 forlod grev Schmettau Kristiania; men privatteatret
var nu engang kommet igang og manglet ikke venner.
Dette var begyndelsen til den senere i to hele menneske-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
