Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skuespil.
191 ’
aldre, stundom med et ikke ringe held, fortsatte dyrkelse af den
sceniske kunst i Kristiania og en stor del andre byer.
Disse forestillinger holdtes længe ganske inden familierne,
som spillede for sin egen fornøielse.
I aaret 1780 om høsten oprettedes et fast dramatisk selskab
i Kristiania. Fem mænd, nemlig Bernt Anker, zahlkasserer Jacob
Juel, James Collett, raadstuskriver Peter Arbin og den som digter
senere bekjendte assessor Enevold Falsen, udstedte en indbydelse
til selskabets stiftelse. Man paatog sig herved en forpligtelse til
at spille den rolle, direktionen maatte bestemme. Den første
forestilling gaves tirsdag 24de oktober 1780 i Grændsehaven og
bestod af en prolog af Falsen, Humes (o: Voltaires) skuespil
«Kaffehuset eller Skotlæuderinden» i 5 akter og efterstykket «De
trende friere» i 1 akt af la Motte og Boindin.
Tre af de ved denne opførelse optrædende damer blev ikke
længe efter gifte med tre af de spillende herrer: Henriette
Mathiesen med Enevold Falsen, søstrene Martine og Karen Elieson
med brødrene .Tohn og Peter Collett.
Ikke alle de optrædende fortjente navn af kunstnere, men
de tog det grundig. Frøken Cold, maaske Anne Elisabeth Cold
(født 1749, død 1803), 1772 gift med den senere statsminister
Peder Anker til Bogstad, lærte sine roller saa nøiagtig, at
hun, naar hun gik ud af scenen, ikke glemte at sige: «Hun
gaar ud.»
Ønsket om et nationalt teater i Kristiania synes at have
været oppe omtrent samtidig med ønsket om et universitet.
I J. X. Wilses i 1790 udkomne «Reise-Iagttagelser» heder det
saaledes bl. a. i afsnittet om Kristiania: «Nu have mange
ønsket ligesaavel et nationalteater som et national-akademi, men
politici vilde ei raade til, at et saadant land faar sligt for sig
selv, eller rettere hoved- og residensstaden er ikke derfor.»
Skuespillene fik efterhaanden et mere offentligt præg, og ved
udgangen af aarhundredet spilledes der saa omtrent for alle og
enhver. Forestillingerne hpldtes i «Grændsehaven» ved
Akersgaten, hvor eieren James Collett omkring 1770 lod indrette et
lidet teater, som stod til vinteren 1801 —1802, da det blev
nedrevet for at give plads for et noget rummeligere skuespilhus,
beregnet paa 4—500 tilskuere. Dette er i vor tid ombygget og
forvandlet til «Centralteatret*.
Det ældre selskab blev reorganiseret i 1799 og kaldtes det
dramatisk-musikalske selskab. Der aabnedes en noksaa udstrakt
adgang til at blive medlem, og adgangen blev meget benyttet.
Paa Kristiania privatteatre optraadte baade før og senere
mænd og kvinder fra forskjellige samfundslag ved siden af hverandre
paa bredderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
