Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
kristiania J5y.
mende personer. Forøvrig er stykket ikke noget mesterverk.
Det oplevede som nyhed 11 opførelser, et paa den tid
betydeligt antal.
I 1847 bragte teatret en original tragedie i Fredrik Frank s
(pseudonym for P. A. Jensen) «Kong Gorm», et farveløst arbeide
af den Oehlenschlägerske skole.
Aaret 1848 bragte en vaudeville af student, senere
skuespiller, Andr. Isachsen samt en vaudeville af Rolf Olsen, «Kon
trolløren eller Eventyr paa landet», som stod langt under sin
forgjænger.
Den næste originale vaudeville paa Christiania theater var
C. P. Riis’s «Til sæters» (28de januar 1850), og med den holdt
den norske naturromantik sit indtog paa scenen. Det
efterfulgtes i samme sæson af Bjerregaards «Fjeldeventyret», som
ikke tidligere var kommet til opførelse.
I slutningen af 1841 og begyndelsen af 1842 gav Ole Bull
en række koncerter.
I august 1849 flk Kristiania besøg af et italiensk
operaselskab under direktion af Egisto Ricci med Paolo Sperati som
kapelmester. Sperati blev tilbage og var senere kapelmester ved
Christiania theater til 1866.
I slutningen af 1840-aarene klagedes der jevnlig over, at
publikum negligerede teatret.
Carl Borgaard blev i begyndelsen af 1850-aarene engageret
som artistisk direktør ved Christiania theater, og samtidig fik
skuespillerpersonalet sine gager reguleret. Høiest lønnet var af
herrepersonalet Jørgensen med 110 kr. maaneden og af
damepersonalet madam Schrumpf med 100 kr.
I midten af 40-aarene flk den nationale bevægelse et
overveiende literært og kunstnerisk præg i modsætning til 30-aarenes
politiske og civilisatoriske virksomhed. Denne tids digtere valgte
fornemmelig laudets natur og folkeliv til stof, og det samme
gjorde den bildende kunst, repræsenteret af uavne som
Tidemand, Gude, Cappelen, Frich og Eckersberg.
Vinteren 1848—49 kom flere norske malere hjem fra
udlandet paa grund af de politiske uroligheder rundt om i Europa.
De brugte opholdet til at faa istand en maleriudstilling. Den
28de marts 1849 arrangeredes af kunstnerne paa teatret en
aftenunderholdning, ved hvilken maleri, musik og poesi samvirkede
for at give et rigt og fyldigt indtryk af den unge norske kuust.
Forestillingen aabnedes med en over norske folkemelodier
komponeret ouverture af Reissiger, hvorefter fulgte en af Welhaven
skreven prolog. Forestillingen bestod af en række tableauer,
stillede efter norske kunstneres malerier, hvoriblandt Tidemands
og Gudes «Aften paa Krøderen» og «Brudefærden i Hardanger^.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
