Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skuespil.
205 ’
Hvert billede ledsagedes af et digt eller et kor af norske
forfattere eller komponister. Samtidig optraadte Ole Bull med sit
«Vildspel i Lio» og «Sæterbesøg», der foredroges for første gang
som introduktion til «Brudefærden i Hardanger», hvilket billede
ledsagedes af A. Munchs bekjendte digt, sat i musik af Halfdan
Kjerulf og udført af sangere under komponistens ledelse.
Publikums jubel var ustandselig.
Denne nationale bevægelse havde foreløbig ikke synderlig
indflydelse paa hovedstadens scene. Man tog ikke anstød af, at
en dansk skuespiller tolkede festens betydning ved fremsigelsen
af Welhavens prolog og deklamerede Jørgen Moes «Fanitullen»
som indledning til Tidemands «Mandefald i et bondebryllup».
Publikum var dengang i sit naive sværmeri for
folkelivs-skildringen heller ikke synderlig kritisk. «Det nationale har
været i mode,» skriver Østgaard i sin fortale til «En fjeldbygd»,
«man har blot behøvet at sætte frem en smørbut og en
melkeringe med behørige attributer af lur og horn og bjeldeklang
under overskrift «En norsk sæter», og straks er publikum bleven
henrykt og har raabt: Hvor prægtigt I Hvor nationalt!»
I den følgende sæson opførtes P. A. Jensens «Huldrens hjem»,
som dog ikke paa langt nær opnaaede den samme sukces som
«Til sæters».
40-aarenes patriotiske begeistring blev dog af betydning for
den norske dramatiske kunst; thi ud af den skabtes den første
norske scene, som under Ole Bulls auspicier aabnedes i Bergen
den 2den januar 1850. Med denne scenes grundlæggelse blev
der slaaet en pæl igjennem den gamle fordom, at nordmændene
fremfor andre civiliserede nationer skulde savne dramatisk
begavelse.
Christiania theater flk sine to første norske kræfter i
frøknerne Gyda Klingenberg, født i Trondhjem 1826, og Laura
Svendsen, født i Bergen 1833, fra 1864 fru Gundersen. Gyda
Klingenberg debuterede den 23de december 1849 som Ingeborg i
Oehlenschlägers «Dronning Margareta». Hun roses for sit smukke
sprog og sin gjennemført heldige diktion. Trods de sjeldne
betingelser for scenen, som hun synes at have været i besiddelse af,
forlod hun denne efter nogle aars forløb og skuffede de mange
forhaabninger, man havde knyttet til bende.
Laura Svendsen debuterede i Kristiania den 8de januar 1850
som Regisse i «Svend Dyrings hus». Publikum modtog med
velvilje den unge 17-aarige bergenserinde med den fordringsløse
optræden, det tiltalende ydre og det smukke, bløde, men dog
fyldige organ, men kritiken var mere reserveret.
Hendes talent udviklede sig forholdsvis hurtig, og hun flk
snart et ikke ubetydelig rollerepertoire inden det romantiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
