Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
kristiania J5y.
drama. Heades i idealistisk retning gaaende, mere for
inspiration end refleksion anlagte naturel passede godt til den da
raadende kunstopfatning.
Efterat det norske samfundsdrama i begyndelsen af 70-aarene
havde holdt sit indtog paa scenen, kom fru Gundersen i
aarenes løb til at staa i første række blandt den moderne
skuespil-digtnings fortolkere (Leonarda, fru Wangel i «Fruen fra havet»).
Men hendes kunst naaede altid høiest, naar den var baaret af
inspirationens magt og kunde give lidenskaben og de store
følelser gjennem en enkel, klar og varm patos (Hjørdis i
«Hærmændene», Hermione i «Et vintereventyr»). Fra 1850 og til sin død
den 25de december 1898 var fru Gundersen paa en kort afbry
delse nær knyttet til Christiania theater, og hun var almindelig
anerkjendt som dets største, hidtil uovertrufne tragiske
skuespillerinde.
Fra 1850 af blussede op paany den strid, som førtes af
nationalitetens forkjæmpere for at skabe en norsk skueplads ; de
gik omsider af med seieren i 1863, da en sammenslutning fandt
sted mellem Christiania theater og den i Kristiania i 1852
oprettede norske scene.
Carl Borgaard stod lige til 1863 i spidsen for teatrets
artistiske ledelse; han var født i Kjøbenhavn 20de december 1801.
Af nye danske kræfter debuterede Vilhelm Wiehe den Ilte
september 1851 som Oluf i «Dronning Margareta». Han var en
dattersøn af den geniale norskfødte skuespiller Michael Rosing.
Han blev i 9 aar ved Christiania theater, .hvor han udførte 138
forskjellige roller.
Den anden nye danske kunstner var Nicolai Wolf, som
optraadte første gang den 4de oktober 1852 som Max i
«Jægerbruden». Han forblev ved teatret, hvor han i aarenes løb kom
til at indtage en fremtrædende plads som skuespiller, og som
han først forlod et aars tid før sin død den 7de februar 1875.
I dette lange tidsrum optraadte han i 354 forskjellige roller i
tale- og syngestykker.
Den tredje norske skuespillerinde ved Christiania theater
var frøken Lucie Johannesen (senere fru Wolf) fra Bergens scene,
hvor hun havde debuteret i 1850. Hun optraadte i Kristiania
første gang den 17de april 1853 som Lisbeth i «En søndag paa
Amager». Hun blev straks publikums erklærede yndling, hvad
hun vedblev at være paa sin lange og rige kunstnerbane.
Den danske skuespiller Cronborg i forening med slotsgartner
Mortensen (ligeledes dansk af fødsel) og ingeniørløitnant Klingenberg
søgte i 1852 at oprette en dramatisk skole i Kristiania. Man tænkte
sig indretningen som en forberedelsesskole for de norske, som maatte
have anlæg som skuespillere. Samtidig blev opstillet som en opgave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
