Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
KRISTIANIA BY.
Kristianias dannede kredse. Byens vulgærsprog eller gatesprog er
sterkt paavirket af omegnens bygdemaal; men de to sprogformer
har paavirket hverandre. Det var vistnok saa, at de, som stod høiere,
især virkede paa dem, som stod dem nærmest i social henseende, eller
som kom meget i forbindelse med dem paa grund af
tjenesteforhold ; fra disse gik det igjen videre nedover. Men det
stedegne sprog virkede ved flertallets magt og gjennem de opvoksende
slegter tilbage paa den udenfra indkomne sprogform.
Mellemklassen og de bondesønner, som kom i høiere stillinger, øgede
forskjellen mellem det norske dansk og det rene dansk; de
beholdt mange norske udtale- og bøjningsformer ved siden af de
danske. Fra dem har en mere nationalt farvet sprogform trængt
sig høiere op.
1 en by, hvortil der sker sterk indflytning, vil den
opvoksende slegts sprog staa under en blandet paavirkning. Der
vil langt mere end i en landsbygd være to eller flere
udtryks-eller udtaleformer for en og samme ting.
I Kristiania, hvor skriftsproget og de høieste
samfundsklassers dagligtale er indflyttede sprogformer, kan talesproget længe
ikke blive nogen enhed, og ved de mange indflyttere er det ikke
blevet harmonisk udviklet.
Kristiania vulgærsprog eller gatesprog er, som berørt, ikke
nogen vel udviklet dialekt med nydannede former. I skrift
bruges det næsten udelukkende, hvor man vil give beretningen en
lokal farve, og den meste literatur skrevet paa Kristiania
vulgærsprog findes i vittigbedsaviser og nærstaaende skrifter, men
her oftere med iblanding af vanskapte former, som domseses for
domses (deres). Som sprogprøve kan de benyttes, naar de
gjen^-nemsees og korrigeres af indfødte. Men der er ofte forskjellige
meninger selv om meget almindelige ord, som om tredje persons
flertals pronomen de paa vulgærsproget heder dom eller døm.
I kirken vides Kristiania vulgærsprog ikke at være benyttet.
Kristiania faste befolkning kom i 1624 fra Oslo, og
gatesproget synes grundlagt i Oslo under forbindelse med
nabobygden, vistnok især med Østre Aker. Paavirkning fra dansk
er vel begyndt før flytningen, og endnu tidligere fra svensk.
Helt rene kristianiaslegter er en undtagelse i Kristiania. En
mand, hvis fire bedsteforældre er født i Kristiania, hører
vistnok til sjeldenhederne, eller de udgjør ialfald ikke mange procent
af befolkningen.
Sproget er under disse omstændigheder ikke kommet til ro.
Gatesproget i Kristiania har fra dialekterne omkring byen
visse norske træk, som mangler i den dannede tale. Det har
bevaret de gamle diftonger au, ei og oi, f. eks. braut, beit, øi, hvor
rigsmaalet har brøt, bet, ø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
