- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III: Kristiania. Anden del (1917) /
279

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOLKNING.

279

Derhos har det tre kjon; det heder f. eks. vika, mærra,
hvor rigsmaalet og den dannede tale har viken, mærren.

Derhos har det den østlandske tykke l, som i dal, staal,
folk. Bevarelsen af de gamle diftonger, de tre kjøn og det
tykke I stemmer med dialekterne i vid omkreds.

Rigsmaalet har fra dialekterne og gatesproget de haarde
konsonanter p, t og k i ord som gape, gryte, hake, hvor dansk og
det ældre skriftsprog og flere vestlandske dialekter har gabe,
gryde, hage.

Paa steder, hvor sproget er saa urolig, vil følelsen for
undtagelsesregler være slåp. Gatesproget i Kristiania har f. eks. for
ældre og bedre former som gamlere og tildels goere. Der siges
skjærte for skar og oftest hærte for bar og tildels bedde for bad.

Paa grund af det nære naboskab mellem gatesproget og de
høiere former af sproget hindres de nydannede bøiningsformer i
at blive eneherskende. Det er noget «finere» at sige bar end
bærte, men det gaar ikke an i Kristiania gatesprog at sige skar
istedetfor skjærte.

Næsten alle de, som i samtale med sine lige bruger
gate-sprog, taler i regelen i et noget forskjelligt maalføre med folk i
høiere social stilling, uden diftonger; de siger da sten for stein,
sjeldnere giver de slip paa hunkjønsformer, som hytta og det
tykke l.

Sproget nærmer sig da den dannede dagligtale i byen, om
end med afvigelser i akcent og brug af ord.

I amterne omkring byen udtales i mange ord a som æ, og o
som ø; de siger hælm for halm, skælle for skalle, gølv for golv,
ødd for odd. Dette er i regelen ikke tilfælde i Kristiania
vulgærsprog, eller disse former forekommer kun i ringe antal.

Bygderne i omegnen har formerne itte og inte, medens
gate-sproget som regel bruger ikke.

3dje persons flertal i nominativ heder dom, dæm eller dem i
vulgærsproget; de udtales di i rigsmaal.

Endel verber, som i skriftsproget ender paa -ede, som kastede,
i rigsmaalet paa -et, kastet, har i gatesproget a; de siger hann
kasta, for han kastede. Ligesaa har de i bestemt flertal af
han-kjønsordene former paa a; de siger hesta for hestene.

Eftertrykket ligger i østnorske ord næsten altid paa Iste
stavelse. Denne regel overfores ogsaa paa fremmede ord som
fabrik for fabrik, kånnal for kanal, kannin for kanin.

Denne overflytning af akcenten i fremmedordene eretaf
hoved-mærkerne for den vulgære tale ; sammen med diftongerne og med
-a i fortidsformerne af nogle verber (kasta) er det det mest
ubedragelige tegn paa gatesproget. Østlændingen vil nødig opgive sin dialekts
regler om eftertrykket paa første stavelse. Byens gode folkeskoler søger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-2/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free