Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-352
kristiania By.
hutiske emissærer, der af grev Zinzendorf var sendt herhen paa
foranstaltning af en dame, jomfru Kathrine Freymann, som holdt
skole i Kristiania, og de tilhørte böhmisk-mähriske brødres samfund.
Byen havde ikke været særlig berørt af bevægelserne paa
Kristian VI’s tid, og den brødremenighed, som senere fandtes,
har vistnok heller ikke talt mange tilhængere i Kristiania.
Kirkebesøgene var uden tvil ved slutningen af det 18de
aarhundrede efterhaanden blevne sjeldnere og sjeldnere.
I det ydre var der ikke meget stor forskjel mellem det
17de og det 18de aarhundredes Kristiania. Men byens liv
forandrede sig i løbet af det 18de aarhundrede. Byen vedblev
vistnok at være en smaaby, men den lille kreds af embedsmænd og
handelsmagnater gav den sit særegne selskabelige og aandelige præg.
Der kom forandringer med de nye bestemmelser om
trælastudskibningen i 1662 og derhos ved enevoldsmagtens indførelse i 1660.
Før 1662 var det tilladt at udføre trælast fra et
hvilket-somhelst sted i landet, men i 1662 blev trælastudførselen en
eneret for kjøbstæderne, og for Kristiania var dette en stor
herlighed. Tilfældige omstændigheder gav deune handel et kraftigt
stød fremad.
Før enevoldsmagten indførtes i 1660, var det gamle
virkelige aristokrati samfundets spidse, og de levede afsluttet fra de
andre samfundsklasser. Selv den rigeste handelsmand vedblev
at være en borger blandt de andre borgere.
Suveræniteten satte bureaukratiet istedetfor aristokratiet.
Den gamle danske adel fik ikke længer alle de høieste embeder
i Norge, men der kom en embedsstand, der ikke var adelig.
Disse embeders indehavere og de rige kjøbmænd slog sig sammen.
Kjøbmandssønnen kunde blive embedsmand, og det var ingeu
skam for embedsmandssønnen at blive kjøbmand. De kunde
indgaa familieforbindelse, uden at det var nogen mesalliance.
Kristiania var trods sin ubetydelighed som et slags
hovedstad for Norge. Her holdtes stændermøderne, her lod kongerne
sig hylde, her residerede Norges statholder, naar der var nogen. Var
der ingen statholder, var Kristiania stiftamtmand anseet for
landets øverste civile autoritet.
Kristiania havde som hovedstad en talrigere embedsstand
end nogen anden norsk by. Da de gamle herredage blev sløifede,
oprettedes overhofretten i Kristiania som fælles overdomstol for
hele Norge med høiesteret i Kjøbenhavn som øverste instans.
Hertil kom en talrig officersstaud af forskjellige vaabenarter,
biskopen, skolens rektor og en hel del andre embedsmænd.
Omgangen med denne embedsstand og de hyppige
udenlands-reiser og læreaar i England gav de rige liandelsfamilier et vist høiere
sving. I slutningen af det 17de aarhundrede blev sønnerne opdragne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
