- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III: Kristiania. Anden del (1917) /
353

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

befolkning.

udelukkende med det maal for øie at blive dygtige handelsmænd,
medens man af døtrene søgte at skabe flinke husmødre. Men
allerede i begyndelsen af det 18de aarhundrede begyndte man at
lægge mere vægt paa erhvervelse af en almen dannelse.

Skranken mellem embedsstanden og velstaaende
handels-familier faldt efterhaanden.

Den herskende luksus i klæder og levemaade stod ikke i
rimeligt forhold til byens størrelse og formue.

Biskop Pontoppidan, som i 1749 besøgte Kristiania under
Fredrik V’s ophold der, skriver, at «det, som fremfor noget
andet synes at bestride denne bys velfærd, er efter hver mands
tilstaaelse en luksuriant og overdaadig levemaade, hvilken man
dels lærer engelskmanden af tilligemed hans sprog, som mange
her taler og flere forstaar næsten ligesaa godt, som man i
Danmark forstaar tysk».

Der var en sterk titel- og rangsyge, og regjeringen holdt
titler tilfals. Under Kristian V udstedtes en priskurant for titler
mod kontant betaling. Man kunde blive etatsraad for 3 000 rdlr.,
justitsraad for 2 000, kaneelliraad for 1 S00, kommerceraad for
1 000 o. s. v. Under Fredrik IV sank prisen, idet man i 1728
kunde blive kaneelliraad for 600 rdlr. Senere steg atter prisen.
Rangsygen grasserede ikke mindst hos kvinderne, som fra madamer
forfremmedes til fruer, naar deres mænd blev rangspersoner.

Folk levede over evne. I 1740-aarene efterlod den ene efter
den anden af byens civile embedsmænd sig fallitbo, saaledes
magistratspræsideut, borgermester, byfoged, raadmænd og
prokuratorer m. fl. Det var og meget almindelig, at
oppebørselsbe-tjentene fandtes at være i kassemangel.

De hyppige giftermaal mellem embedsmænd og de rige
kjob-mandsf arni liers døtre bidrog yderligere til at udjevne forskjellen
og sammensmelte besidderne af de største formuer med
indehaverne af de høieste embeder og de grundigste kundskaber.

Forud for egteskabet gik i ældre tid trolovelse, som var for
bindende for begge parter, idet de i vidners overvær lovede at
gifte sig med hinanden. Den, som vilde trolove sig, tog to af
sine bekjendte med sig til sin vordende bruds hjem og
indhentede forældrenes samtykke til at tage hende tilegte. Parret ^av
hinanden haanden, og derunder fæstedes pigen, idet han satte
en ring paa hendes finger. Ved trolovelser holdt man et større
gjæstebud. Meu regjeringen indskrænkede antallet af de gjæster,
som maatte indbydes, ved forordningen af 1683, og det blev
forbudt at traktere med andet end «et ordinært maaltid mad».
I 1799 blev trolovelse afskaffet.

Brudevielser foregik i regelen i kirken, men i Kristianias
mere velstaaende kredse var det i hele det 18de aarhundrede

23 — Kristiania by. II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-2/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free