Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kristiania 15 v.
regel, at man løste kongelig bevilling til at vies i brudehuset,
hvad der ansaaes for fornemmere. Sangen ved brudevielser
udførtes lige til 1800 af latinskolens disciple, der ogsaa sang ved
almindelig gudstjeneste i kirken og ved begravelser.
Til brylluper blev man indbudt af en af byens offentlige
bedemænd, som havde eneret til at gaa omkring med indbydelser.
Brudeparret fulgtes til sit nye hjem af endel af selskabet,
og i fornemme brylluper skede ledsagelsen tilhest med fakler.
Slegtniuge og bekjendte og de, som havde sin bolig i nærheden
af det sted, hvor brudeparret skulde bo. satte til dets ære lys
i sine vinduer udover aftenen.
Børnene skulde døbes senest inden 8 dage efter fødselen.
Der var stor dødlighéd blandt spædbørn. 1 2den halvdel
af det 17de og Iste halvdel af det 18de aarhundrede døde
gjennemsnitlig mellem en fjerdedel og en tredjedel af børnene i
vuggen.
Til forebyggelse af overdaadighed ved barseler var det
bestemt, at faddernes antal ikke maatte overstige 5.
Begravelse medførte betydelige udgifter, især til ydre pomp
og pragt, sørgedragter for familien og hele tjenerskabet,
traktement, drikkepenge og honorarer til hoire og venstre, vokslys og
sort flor til kirken samt andre festlige tilstelninger. Der blev
gjerne bestilt høitravende ligvers og gravskrifter. Ved
forskjellige forordninger søgte regjeringen at sætte en stopper ogsaa for
overdaadigheden ved begravelser.
Før midten af det 18de aarhundrede var skranken mellem
embedsmændene og handelsfamilierne faldt, og der dannede sig
da en kristianasocietet, der efter de mange beretninger, man har
fra det 18de aarhundrede og forst i det 19de aarhundrede, har
været meget eiendommelig.
^ Med den stigende velstand blev der stor forskjel i det
selskabelige liv og i husenes indredning. Professor ,7. N. Wilse,
fodt 1736, død 1801, lærte Kristiania at kjende omkring 1760
og omtaler forskjellen i den første og sidste del af det 18de
aarhundrede. Stuerne havde før smaa ruder i låve vinduer, og
loftet og væggene var brune, saa tusmørket blev til nat inde i
stuerne.
De simple borgerlige sammenkomster afløstes efterhaanden
af soireer, og de gamle gaarde indrettedes efter en ny tids
fordringer. Tidligere stod der et eller to tykke talglys paa bordet,
og der var en stor kakkelovn. Man drak øl af kander. Men saa
kom der en kanape istedetfor lænestol, salsgulvet bemaledes i
marmorruder; der kom lange, kostbare, forgyldte speile, og
væggene flk lyse farver ; der stod marmorkonsoler under speilene
og paa dem buster eller statuer, vel af gibs, men at se til som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
