Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374 KRISTIANIA BY.
Toldsvig vedblev senere længe at gaa for sig og det i meget
høi grad. Endnu i aaret 1790 skriver stiftamtmanden i
Kristiania, Frederik Moltke, saaledes til geheimeraad Bülow: «Er det
ikke skammeligt, at i afvigte aar er ikke fortoldet saamegen vin,
som man dog kan anslaa, at kirkerne alene have behøvet.»
Handelsmagnaterne kaldtes «disse landblodigler, der holder
bønderne i bestandigt slaveri», og i 1776 var det nødvendigt at
udstede strenge kongelige forbud mod trælasthandlernes overgreb.
Den velmenende stiftamtmand Levetzau søgte at rette paa
overgrebene, men handelsmagnaterne var ikke noblere i sin hevn
end i sin handel og vandel. Da Levetzau faldt i unaade og
maatte forlade sit embede, betalte de rakkeren for at følge i
hælene paa ham ned i Smaalenene.
Enkelte af kristianiamatadorerne, f. eks. Bernt Anker, hug
i sin iver efter store indtægter altfor sterkt i skogene.
I modsætning til den herskende overflod blandt de rige
stod den store fattigdom blandt arbeiderne; men her havde dog
mange af handelsmagnaterne en aaben haand, hvor det gjaldt
at lindre nøden, hvad der især viste sig, da krigen med England
og Sverige hindrede tilførsel af korn og andre fornødenhedsartikler.
Bernt Anker efterlod ved sin død i 1805 sin formue, ca.
lVs million rdlr., til et fideikommis, hvis driftoverskud skulde
anvendes til uddeling. blandt forskjellige trængende. Desværre
blev hele denne formue et offer for de efterfølgende aars elendige
konjunkturer og andre uheldige omstændigheder. John Collett
indlagde sig stor fortjeneste ved sin gavmildhed og sit
almensind under krigen.
Noget varigt mærke i literatur og kunst har dette aandsliv
vistnok ikke sat.
Efter aaret 1807 fulgte en pludselig og sterk tilbagegang i
befolkningens økonomiske kaar. Krigen med England og Sverige
afskar tilførsler af enhver art; hertil kom flere uaar. De mindre
kjøbmænd, haandverkere og arbeiderklassen led megen nød. De
større forretningsdrivende maatte finde sig i mange
indskrænkninger.
I virkeligheden var byen i 1814 bleven mindre og
uanseligere end før krigen. Men som universitetsby og hovedstad
kunde Kristiania begyude en udvikling, der i løbet af nogle
menneskealdre førte den meget længere frem, end to aarhundreder
tidligere havde magtet.
Byens borgere var i 1820-aarene i det hele arbeidsomme og
nogenlunde velstaaende, arbeiderbefolkningen derimod fattig.
Denne boede for det meste i forstæderne Grønland, Lakkegaten,
Smalgangen, Enerhaugen, Oslo og Leret, og her var tilstanden
alt andet end tilfredsstillende. Gåterne var trange, boligerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
