Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
1696 indførtes 21/s — to og et halvt — kg. the, men
fremdeles ingen kaffe. Men i begyndelsen af det 18de aarhundrede
var brugen af kaffe, the og sukker almindelig i de fornemme
huse, hvor man da havde anskaffet kopper af porcellæn og
kaffekander af sølv.
01 var dengang bybefolkningens hoveddrik, hvoraf der
medgik overordentlig store mængder, tildels til øllebrød. I det 16de
aarhundrede gik man ud fra, at hvert voksent menneske i
Danmark behøvede mindst 6 liter øl om dagen. Det var mest
hjemmebrygget øl, som brugtes i husholdningen. Det udenlandske øl
konsumertes hovedsagelig i vertshusene.
Levemaaden hos den talrigste del af borgerskabet var yderst
tarvelig og simpel.
Regjeringen søgte at indskrænke overdaadighed ved brylluper.
I 1683 var det forbudt at traktere før vielsen, forat man ikke
skulde komme drukken i kirken. Ved selve bryllupsfesten maatte
ikke trakteres med mere end 8 retter mad.
Haandverkere og tjenestefolk maatte til bryllup kun traktere
med et «tarvelig maaltid» af høist 4 retter mad.
Ved siden af den store velstand i Kristiania i slutningen af
det 18de aarhundrede, hvilken navnlig ytrede sig i et rigt
selskabsliv, var der megen fattigdom, som traadte mere aabenlyst frem
end nutildags. Mange fillede tiggere færdedes paa gåterne og
vandrede fra hus til hus.
Forsyningen -med madvarer i husene var tidligere beregnet
paa lange tider ad gangen. Man kjøbte ikke kjød, smør, mel og
poteter for dagen eller ugen. Husholdningen i byerne lignede
mere landhusholdningen. Der var stald og fjøs i de fleste større
gaarde. Borgerne havde sine kjør gaaende paa byens mark.
Slagtekvæg kjøbtes om høsten af valdreser og hallinger, som da
kom ned til byen med sine drifter. Korn, smør og ost kjøbtes
ogsaa i større partier af bønderne. Om høsten blev der slagtet,
saltet, bagt og brygget baade i mellemklassernes og de rigere huse.
Embedsmænds fruer og grosserernes madamer var med
paa’jule-bagning, nedsaltning af kjød, stopning af pølser o. lign. Det var
skik og brug i embedsfamilier endnu i 1830-aarene.
Ved markedstider i februar kom hele karavaner med bønder
i gåterne med sine høitlæssede slæder. De førte mængder med
talg, ost, smør og skind ind til byen. Hver borger og hver
husholdning ventet paa de kommende slæder, og bønderne kunde
for det meste selv fastsætte prisen paa sine varer. Der var
allerede i oktober drevet meget slagtekvæg ind til Kristiania for at
forsyne byens husholdninger med vinterforraad. Bønderne tog
med hjem korn, malt til juleøl, jern og jernvarer samt fisk.
Fra 1830—40-aarene blev husenes forsyning med madvarer
25 — Kristiania by. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
