Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
KRISTIANIA BY.
for længere tid mindre almindelig, og eftersom dampskibsfarten
tog til og der byggedes flere og flere jernbaner, blev det
almindelig, at familierne ikke forsynte sig med mad for længere tid.
Hertil bidrog ogsaa i høi grad den udviklede butikhandel og
i senere tid vel ogsaa telefonerne.
De sedvanlige maaltider hos borgerklassen i Kristiania er
almindelig tre. frokost, hvor smørbrød med kaffe bruges næsten
overalt af de voksne; middagen er omkring kl. 3, og der er ikke
bestemte retter for hver dag i ugen; der bruges de forskjelligste
kjødretter, fiskeretter med supper og dessert af melspiser,
grønsager og sydfrugter. Høi told paa grønsager er tildels grunden
til, at forbruget af disse er lidet om vinteren. Af sydfrugter
bruges ikke lidet. Den sædvanlige drik til middagen er øl, og
det er almindelig, at der drikkes kaffe efter middagen.
Til kvelds spiser man sædvanlig kl. 8, og da er smørbrød
med the almindelig, videre ost og tildels nogle kolde retter.
Kristiania borgerstand havde i gammel tid det ord paa sig,
at de trakterte overflødig med mange retter ved sine selskabelige
sammenkomster, og det tør vel hænde endnu, at der ved de
selskaber, soin holdes om aftenen, diskes op overflødig med varme retter.
Ved selskabelige sammenkomster traktertes efter
aftensmaal-tidet tidligere almindelig med konjak, varmt vand og sukker,
toddy; i senere tid blev whisky med selters almindelig, men efter
krigen i 1914 har der til sine tider været forbud mod salg af
brændevin, hvorved forbruget af vin og især af øl steg sterkt,
indtil brygning af godt øl blev forbudt i 1917.
Tilgangen paa levnetsmidler har, naar undtages de sidste
krigsaar, været rigelig i Kristiania, om end byen har været et
dyrt levested, og under krigsaarene er vel priserne høiere end i
mange krigførende lande. Tilgangen paa mad har i det hele hidtil
eller indtil 1917 i det hele ikke været knap, men priserne er
meget høie.
Brødet er i regelen nogenlunde godt, omend hvedebrødet
ikke kan sammenlignes i godhed med det, man faar i Danmark,
Italien, Frankrige.
For de velstaaende klasser er det under almindelige
omstændigheder tilgang paa vildt, ryper, tiur, aarfugl, jerpe, hare,
til sine tider elgkjod og hjortekjød, og meget renkjod.
Torsken i Kristiania er bekjendt; i sæsonen er der tilgang
paa laks og ørret, om vinteren paa rakefisk. Tilførselen af anden
fisk som flyndre, uer, sild o. s. v. er •! regelen god.
De norske grønsager som salat, reddiker, asparges udmerker
sig ved velsmag, og den gode norske frugt er aromatisk, men er
ikke paa langt nær tilstrækkelige, saa indførsel af udenlandsk
frugt, især amerikanske æbler, er betydelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
