- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III: Kristiania. Anden del (1917) /
387

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hEFOi.KNING.

387

Om sommeren og hosten er tilgangen paa jordbær,
stikkelsbær, blaabær og tyttebær som oftest rigelig.

Brugen af hermetiske sager er i aarenes løb tiltaget sterkt.

Om forbruget af brød, kjød og fisk henvises til et senere afsnit.

Overhovedet kan det vel siges, at der er ikke mange større
byer i Europa, hvor der er saa god anledning som i Kristiania
til at opgjøre en saa god og med aarstiderne vekslende
spiseseddel, naar hensynet til omkostningerne ikke spiller ind.

Arbeidernes maaltider retter sig efter arbeidstiden, som i
regelen begynder kl. 6l/s. Sædvanlig spiser arbeiderne, før de
gaar hjemmefra smørbrød og kaffe, saa spiser de frokost paa
arbeidsstedet kl. 8V2. Middagen er fra 1 til 2, og da gaar de
arbeidere, som bor nær ved fabriken. hjem for at spise, eller
konen eller et af børnene bringer middagsmaden i spand til
arbeidsstedet. Andre arbeidere har sit hovedmaaltid om aftenen,
og disse arbeidere pleier da i middagstiden atter at spise
smørbrød med kaffe.

De arbeidere, som holder sit hovedmaaltid mellem 1 og 2r
spiser om aftenen atter smørbrød med kaffe, ikke the.

Der blir saaledes i det hele som regel- et hovedmaaltid, kjød
eller fisk o. s. v., og de andre tre maaltider kommer til at bestaa af
en masse smorbrød med kaffe.

Klædedragt. I det 18de aarhundrede var folk tilbøielige
til at leve paa en stor fod, hvad der hang sammen med den
lyst til at have rang og titel, der begyndte under Kristian V’s
regjering.

De lavere stænder søgte at efterligne de høiere, især i
klædedragten. I det 17de aarhundrede var der hos mændene forskjel
paa dragten hos standspersoner og hos borgerlige, en forskjel der
var paabudt i en forordning af 13de marts 1683, der søgte at
indskrænke overdaadighed i klæder, mad og drikke hos
middelstanden og almuen.

Klædedragten i ældre tid er omtalt i Alf Colletts «Gamle
Ch ristianiabilleder».

De allerforuemste pyntede sig omtrent som de vilde, men
derpaa fulgte indskrænkninger lige ued til den laveste, 16de klasse.

Fornemme negotianter og handelsmænd kunde bære sorte
fløiels kjortler og anden ærbar dragt af indenlandsk glat silketøi,
ringe til 100 rdl. samt maar og andet forverk til maadelig pris.
Ringere folk maatte ikke bære silke og kun glatte guldringe.

Kvinderne maatte rette sig efter sin fars eller mands rang
og vilkaar. De fineste damer kunde bære slæb paa sine skjørter,
saa lange de vilde, men længer nede i rangen var slæbets længde
begrænset til halvanden alen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-2/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free