Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-388
KRISTIANIA BY.
Perler og ædelstene kunde kun bæres af de 8 første
rangklasser.
Prestekoner, som ikke var i rangen, maatte ikke bære finere
dragter end en tarvelig sort klædning af glat silketøi.
Denne forordning bidrog til at opelske rang- og titelsyge,
skjønt den neppe blev overholdt og ikke lod sig overholde. Den
synes dog at have virket til at hindre tilbøjeligheden hos de
lavere stænder til at efterabe fornemme folk.
I slutningen af det 17de aarhundrede var mændenes dragt
i det hele enkel i modsætning til senere.
Den første anordning af 1683 imod luksus og overdaadighed
fulgtes senere af flere lignende forskrifter, der gjentagne gange
blev indskjærpede.
Den raadende aandsretning paa høieste steder krævede disse
paabud streugt opretholdt, og lovene blev anvendte med en
strenghed, som var baade latterlig og barbarisk.
En stakkels barbersvend, som havde ladet sin afdøde hustrus
lig klæde med nyt Warendorfer lærred samt perleblaa silkebaand
paa hovedet og hænderne, og som endvidere havde ladet ligkisten
staa aaben udover de lovbestemte 4 dage, blev straffet.
En enke, som i anledning af sin afdode mands begravelse
havde indbudt endel fremmede, 8 ä 9 personer, til at lægge
liget i kiste, og herunder trakterede dem med vin og brændevin,
blev ligeledes idømt en høi mulkt saa sent som i 1771.
I brugen af parykker, der var almindelig allerede i 1710,
s3’nes der ikke at have været nogen væsentlig forskjel mellem
borgere og standspersoner, og det varede ikke mange aar, før
det blev almindelig, at krambodsvende og tjenere brugte svære
parykker.
Større pragt i klædningen kom tilsyne efter 1700 hos
kvinderne i velstaaende borgerfamilier. De bar dragter af
silkestoffe i lyse farver, atlaskeskaaber, stribede eller blommede
kjoler af atlask, forede med silke, «røde skarlagens skjorter» med
tiere rader sorte kniplinger, karmoisinrøde silkenattrøier, baldyrede
paa ærmerne, i halsen og brystet; natkaaber, virkede med guld
og sølv; muffer af sobelskind, hermelin og maar; huer af hvid
atlask med kniplinger og røde gyldenstykkes baand; snørliv,
engelske sko med snorer, silkevanter og randershansker, endelig
balsombøsser, ringe, søljer og andre smykker.
I det 18de aarhundrede fik moderne ved det frauske hof
indflydelse, og der foregik forandring i folks klædedragt
omkring 1720.
Mandfolkenes overklædning havde efter det ældre snit større
vidde og var indrettet til at knappes med knapper fra halsen af
til den nederste rand. Omkring 1720 kom i brug en snevrere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
