- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III: Kristiania. Anden del (1917) /
389

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hEFOi.KNING.

389

kjole med store opslag for hænderne, besat med guldgaloner,
naar klædningen skulde være prægtig.

Skjøderne var bagtil helt splittede. Kjolen kunde kun
tilknappes om livet. Knapperne var tilsidst mere for et syns skyld
end til virkelig brug. Undertrøien mistede sine ærmer og blev
til en vest, som dog længe beholdt skjøder og naaede næsten til
knæerne over de snevre bukser.

Den naturlige haarvækst maatte bestandig holdes under
saksen, og skjultes under parykkerne, der tilsidst blev uhyre i
størrelse og smagløshed.

I)e høiere klasser og rige kjøbmænd havde mange
tjenestefolk og navnlig flere mandlige tjenere — lakeier, kusker og
gaardskarle.

De sirlige dragter, som var i mode, og mændenes brug af
parykker og kvindernes af fontanger krævede opvartning af
lakeier og kammerpiger.

Tjenerlonnen var lav. En kusk havde on, aaret i løn i
1711 20 rdl. og en lakei 12. rdl., en staldkarl 12 rdl., en
gaardsgut 8 rdl., en tjenestepige fra ti op til 17 rdl.

Tjeneren flk ved enhver anledning drikkepenge, hvad der
hjalp paa lønnen. Ved begravelser var der drikkepenge næsten
efter takst.

Alle byens mænd gik uden skjæg, og til barbering benyttedes
jevnlig tjenerhjælp. De mange beboelsesrum krævede stort
tyendepersonale. Til gaardsstellet og kreaturhold var en gaardskarl,
som tillige udførte arbeide paa løkken.

Hos embedsfolk og formuende handelsmænd var der ofte
2 å 3 piger og flere, og en tjener, kusk eller gaardskarl, hos
militærembedsmænd og kjøbmænd ofte flere.

I rige huse, hvor der var børn, var en «præceptor» eller
huslærer til undervisning i hjemmet. Det ansaaes ikke for fint
at sende børnene i en offentlig skole.

Til parykkerne svarede kvindernes fontanger og andre høie
hovedsæt, og regjeringen benyttede sig af moderne til at hjælpe
paa de utilstrækkelige statsindtægter ved at udskrive en skat paa
parykker, fontanger, topper m. m. Af regnskaberne for Kristiania
sees, at kusker og lakeier, ligesom haandverkere og
krambodkarle, dengang bar paryk. Parykken holdt sig længe under
forskjellige former — allongeparykker, pungparykker, piskeparykker
m. fl. Endog et stykke ind i 19de aarhundrede, da de var gaaet
af brug, viste enkelte gammeldagse prester og borgermænd sig
fremdeles med den geistlige paryk eller med pungparyk.

De enorme fiskebenskjørter, svarende til de senere krinoliner,
kom i brug omkring 1730.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-2/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free