Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-390
KRISTIANIA BY.
Mændene begyndte ogsaa at bruge fiskeben til at spile
dragten ud med
Kristian VI søgte ved et par forordninger af 1736 at hindre
•den overhaandtagende luksus i klæder, idet han forbød alle uden
undtagelse at bære guld og sølv i sin klædedragt og benytte
guld- og sølvgaloner eller broderi saavel til livreer, hattesnore,
betræk og møbler, dækkener, vogne og sæletøi som til «anden
klædedragt eller ornamenter». Ligeledes forbød ’han
haandverks-folk og mænd, «som ikke bruges til byernes vigtigere embeder»,
at bære silkestoffe. Men allerede to aar efter udkom en ny
forordning, som igjen tillod alle og euhver at bruge billig fiøiel
og glatte silkestoffe.
Velværet hos den lavere borgerstand og haandverkerne var
ringere end i Danmarks hovedstad, hvad der hindrede dem i at
klæde sig efter de høiere klasser.
Men ogsaa i Kristiania grasserede modesygen i det hele i
de samme former som i Kjøbenhavn. Kristianiaboerne vilde
gjerne klæde og føre sig flot. I dødsboer efter smaaborgere i
Kristiania forekommer jevnlig klæder af silke og fiøiel,
kallemankes slobrokker med sølvspænder, grønne, hvide og
askefarvede kjoler, veste og bukser med forgyldte knapper, sølvbeslagne
kaarder, røde damaskes adrienner, chagrins kjoler og kaaber,
brokades eller guldmors huer o. lign.
Mændenes stasdragter og uniformer havde sterkere farver
end nu. En fornem kristianiakjøbmand optraadte i selskab med
høirød guldgaloneret kjole, trekantet hat med hvid plumage,
broderet kalvekryds, gule, stramtsiddende bukser, kaarde, hvide
silkestrømper og sko med forgyldte spænder. Det søndenfjeldske
infanteriregiment gik i 1750 i teglstensrøde kjoler med gul
besætning og opslag, grønne veste og do. bukser.
Vægterne havde i 1710, ligesom de fleste soldater, høirøde
kjoler, og stodderfogdernes uniformskjoler var af blaat klæde
med gult underfor. Man var daarlig beskyttet mod regn, idet
man i Kristiania endnu ved midten af det 18de aarhundrede
ikke kjendte til brugen af paraplyer. I det 18de aarhundredes
anden halvdel synes paraplyer at være kommen i
almindelig brug.
Hos tjenestefolk var pyntesygen ogsaa stor. I et af de
førte nummere i «Intelligentssedlerne» (1763) klager en indsender
over, at man ser ringe tjenestepiger paa gaten med sil’ketrøie,
silkekaabe, silkeskjørt og engelske sko. Grevinder og fyrstinder
i det forrige aarhundrede var ikke prægtigere klædt end
kvinderne af borgerstanden dengang.
Af og til greb Kristiania politi ind. En tysk dansemester
havde forseet sig mod forordningen af 1736 «ved at bære guld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
