Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOI.OGI.
71
er den et 1—2 m. mægtigt lag, undertiden overdækket med flere
meter sand og grus, men oftest forekommer den som det øverste
lag af 0.5—2 m., høist 4—5 m.s mægtighed ovenpaa andet material.
Kvabben bestaar ofte af en række paptykke lerlag med ganske
tyude sandlag indimellem.
Disse lerlag er ikke rent ublandet ler, idet de indeholder
en del meget fin sand, men udskiller sig dog tydelig fra de
mellemliggende sandlag. Hvert enkelt lag kan løsrives fra de øvrige,
saa at et kvabbstykke kan flaaes op i en række tynde skiver.
Denne kvabbart danner saadanne regelmæssig vekslende ler- og
sandlag, naar den uden udrasninger opblødes af vandet og rinder
ud f. eks. i grøfter.
Kvabben synes ført fra høiereliggende steder i lien nedover
ovenpaa de oprindelige jordlag i dalbunden — deraf navnet
flødjord. Kvabblaget synes saaledes dannet ved en langsom
udvaskning af nedsivende vand, nærmest som udvaskning af den
oprindelige gruskvabb, som maaske er en moræneler eller morænekvabb.
Kvabben er meget fint fordelt, den indeholder kun nogle faa
procent sandkorn, der ikke helt af slemmes i vand.
Begge kvabbarter, dog særlig flødjorden, er det vanskeligt at
arbeide med; naar den er vastrukken, ser den, som nævnt, tør
ud, men saasnart man begynder at bearbeide den, spader i den
eller traakker paa den, bliver den snart seigtflydende, æser op
og giver fra sig vand. Det er et tungt arbeide at grave i den,
idet den formelig maa slides løs og siden vanskelig slipper spaden.
Under arbeidet maa man staa paa stokke eller planker for ikke
at blive hængende fast i den seige grødmasse. Naar kvabben
under gravningen paa et sted bliver seigtflydende, maa man skifte
arbeidssted, saa den kan faa tørre og stivne lidt til igjen. Kvabben
er ikke overalt lige vanskelig, det beror meget paa dens
lerholdighed og paa vandtilgangen.
Gruskvabben og flødjorden vil begge — selv om de er som
en flydende deig — i løbet af meget faa dage stivne og blive
haarde. Gruskvabben vil, efterhvert som den tørrer ud, modstaa
baade regn og tæle, men flødjorden vil senest ved tæleløsningen
den kommende vaar glide ud.
Gruskvabben influeres ikke meget af tælen; flødjorden derimod
bliver under dens indflydelse deformeret, kaster sig, bulner ud og
sprækker istykker; under tæleløsningen bliver den saa dybt, som
den var frossen, til en seig grød, og den har i denne tilstand
saagodtsom ingen bæreevne; tunge gjenstande bæres en kort tid
oppe af den seige overflade, men bliver saa pludselig ligesom
opslugte af kvabben.
Den har af disse grunde beredt mange vanskeligheder ved
veibygningen og jernbanebygningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
