Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
HEDEMARKENS AMT.
Den bereder ogsaa vanskeligheder som underlag for
bygninger, idet et underlag af kvabb i tæleløsningen kommer i
bevægelse, saa huset kan forskyves.
En mærkelig indflydelse har en undergrund af kvabb paa
skogen. Man siger, at træer, som vokser paa kvabbgrund,
bliver «slængede», det vil sige, de vokser ikke ganske ret. Det
vil man ogsaa se i en skog, som vokser paa kvabb, at der er
mange af træerne, som ikke er rette; de er ikke som trukne
efter en lineal, men slaar smaa bøininger paa sig. Forklaringen
er ikke vanskelig; træerne har stadig tendens til at vokse
ret op, men da underlaget, kvabben, i tæleløsningen bulner og
forandrer form, kommer træet ved en tæleløsning til at staa paa
skakke, vokser saa ret op et stykke, men kommer en del aar
senere til at danne en liden vinkel med vertikalen, stammerne
bliver ikke rette, og skogen bliver «slænget».
Noget synderlig godt jordsmon danner forøvrigt ikke kvabben,
den giver i det hele daarlig jord med liden plantenæring.
Den er forsøgt anvendt til jorforbedring, hvor grunden er
løs og udsat for tørke, da den giver jorden mere evne til holde
paa fugtigheden.
Den mærkelige egenskab, som den vastrukne, tilsyneladende
faste kvabb har, nemlig at blive flydende, naar den bevæges,
beror vistnok derpaa, at adhæsionen mellem kornene i kvabben
og det opsugede vand forstyrres ved bevægelsen. Naar kvabben
er i ro, adhærerer vandet til alle kornene i stenen, men naar
kornene bevæges, bliver de suspenderet i sit eget vand og derfor flydende.
. Kvabben synes at have adskillig udbredelse i Hedemarkens
amt, særlig i Østerdalen, saaledes i Tønset, i Sollien, langs veien
til Atnosen, i Rendalen ved Løset ved sydenden af Storsjøen,
i Foldalen og flere steder.
Stigningen af landet. Søndenfor Mjøsen paa Romerike og
omkring Kristiania er ler indeholdende mange levninger af sjøskjæl
af forskjellig slags saare almindelig, og det til en høide, som er
større end Mjøsens. Som ovenfor udviklet er en hel del af de løse
masser foran Mjøsen afsat paa et tid, da isen gik til den nedre
ende af Mjøsens bækken og fyldte dette, medens landet paa samme
tid stod ca. 200 m. lavere, saaledes at de løse masser foran
Mjøsen afsattes i havet og derfor indeholder skjøskjæl. Saalænge
isen fyldte Mjøsen, var denne selvfølgelig ikke beboet af sjødyr.
Mjøsen har paa et tidligere stadium af istiden ligget under
havet og været som en fjord, men dog vel nærmest en
is-fyldt fjord.
Da fjorden eller Mjøsen var helt fyldt med is, var den ikke
tilholdssted for sjødyr, og der er da ikke langs samme hidindtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
