Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOI.OGI.
73
fundet levninger af sjødyr, som er saa hyppig i lerlagene længer
syd; ei heller findes ved Mjøsen terrasser i større høider end
terrasserne foran sjøen, hvor den gamle damhøide var 220 m. Mjøsen
synes da i den tid, dens overflade laa lavere end havet, at have
været helt fyldt med is, da rester af havets beboere mangler.
Landets stigning synes at have begyndt, allerede førend isbræen
havde trukket sig tilbage fra Mjøsens nedre ende, ialfald er
stigningen begyndt saa tidligt, at sjødyr i mængde ikke har naaet derind.
Professor W. C. Brøgger, der udførlig har diskuteret dette
spørgsmaal, gjør opmærksom paa, at det ler, der anvendes ved
teglværkerne ved Mjøsen nord for Minne, er overalt et stenet, blaat
moræneler, saaledes ved Fjeldhoug værk syd for Totenviken,
ligesaa ved Sendstad og Mengshol teglværker ligeoverfor Gjøvik
og ved Biri teglværk.
Dette moræneler er ofte fast cementeret, saa at det maa
mineres ud af lertaget og knuses før bearbeidelsen. Det er fuldt
af sten, oftest smaa, sjeldnere større, ofte med skuringsstriber.
Mægtigheden er undertiden meget betydelig, op til maaske 20 m.
Det viser i regelen ingen lag. Dette moræneler er udbredt ved
Mjøsens bredder helt fra Fering til Lillehammer. Det stikker
frem i vandkanten, oftere overleiet af senere udskyllet mægtig sand
og grus (Gjøvik by).
Flolagt eller lagdelt, under vand afsat ler er derimod ved
Mjøsen meget sjeldent undtagen ved sydenden; spor af saadant
findes ved Præsterud i Furnes i høide ca. 145 m. o. h., ligesaa
skal saadant ler være fundet under sand ved Dyri og Ilseng
i Løiten, hvor der ogsaa for en del aar siden brændtes teglsten. Ingen
af stederne er der fundet skjæl.
Terrasser afsatte af havet synes ikke at findes i Mjøsens
omgivelser. Terrasserne ved den sydlige del af Mjøsen naar op
til ca. 195—200 m.; ved Eidsvold er terrassehøiden over store
strækninger kun 183—188 m. o. h., hvorhos her ogsaa er en
lavere terrasse af 150—175 m.s høide.
Terrasser findes længer op ved Mjøsen, f. eks. i Løiten i
henimod 200 m.s høide o. h.; i Vang er en lavere terrasse paa
ca. 145 m. o. h. udpræget.
Om de ved Mjøsen liggende terrasser kan det antages, at
de er afsatte i Mjøsen paa en tid, da denne sjø var opdæmmet til
den høide, som angives af terrassen.
Af professor G. O. Sars er der i Mjøsen fundet marine
krebsdyr og andre saakaldte «reliktformer», der antages at være sjødyr,
som har formaaet at udholde forandringen fra salt til ferskt og fra
koldere til varmere vand; disse dyr skulde da antyde, at Mjøsen
engang har været en aaben fjord (uden isbræ).
W. G. Brøgger har søgt at svække dette argument ved at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
