Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
HEDEMARKENS AMT.
erindre om, at høidedifferencen mellem Mjøsen og havet i
begyndelsen har været saa forholdsvis ringe, at de nævnte
krebsdyr først kan have vænnet sig til at taale et meget brakt vand
udenfor isranden og kan saa have trængt ind i det ferske vand
bag dammen fra det tilstødende aabne romerikske fjordgab, som
f. eks. flyndre og andre ægte saltvandsfiske flere steder gaar op
i lavtliggende indsjøer.
Det er sandsynligt, at Mjøsen har været fyldt af is i den
tid, da de glaciale afleininger foran sydenden afsatte sig, og
at stigningen af landet er begyndt noget før eller nogenlunde
samtidig med isens afsmeltning. Mjøsen har efter dette været
en dyb, isfvldt fjord, men den tid, i hvilken den har været aaben
efter isfyldningen, synes ialfald ikke at have været lang, da
de marine lerlag med sine dyrelevninger ikke er paaviste eller
synes at mangle.
Jutul hugget. Jutulhugget er en dalforniet forsænkning med
steile vægge og afsluttet som en botn med en steil væg, hvilken
dalformede forsænkning ikke minder om de sædvanlige botner hos
os, men meget mere om de dale, som i Amerika kaldes caiions.
Jutulhugget adskiller sig fra vore sædvanlige dale ved den ringe
bredde og ved de steile vægge, saa at hugget virker høist forbløffende,
naar man første gang pludselig kommer ud til randen, idet det
ser ud som et svælg eller en afgrund, der aabner sig for ens
fødder, naar man fra Barkald station gaar ca. 10 minuter i
østlig retning til en høide af 50—60 m. over stationen.
Det er vanskeligt at give den, som ikke har seet
Jutulhugget, en forstaaelig beskrivelse af samme.
Østerdalen med Glommen gaar ved Barkald station omtrent
i retning mod sydsydøst, og ca. 3 km. længer øst gaar Tyldalen
i omtrent samme retning. Mellem begge dalfører ligger en
skog-dækket ryg, der bestaar af egnens sædvanlige bergart,
sparag-mit, og denne egn udmærker sig ikke i nogen henseende fra det
omgivende land.
Pludselig støder man her omtrent 1 km. fra Barkald paa
den afgrund, som kaldes Jutulhugget.
Længden af hugget eller af denne cafton er ikke maalt, men
den er flere kilometer; dybden i den vestlige del, hvor hugget
braastandser, er over 100 m. lodret maalt, men andre steder
hæver de steile, tilsyneladende lodrette vægge sig kanske til noget
over 200 m.
Jutulhugget har længst mod vest, paa Glommensiden, hvor
det standser, retning fra vest mod øst mod Tyldalsiden; senere
faar det retning mod nordøst, og her er hugget snævrest og har
de høieste vægge, kanske over 200 m. Længst mod øst, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
