Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOI.OGI.
75
der paa bunden er et lidet tjern, bøier det om mod sydøst,
og her er dets sider forholdsvis ganske låve.
Barkald station ligger 453 m. o. h., og Glommen nær
stationen omtrent 5 m. lavere eller 448 m. o. h. Randen af
Jutul-hugget, der hvor man først støder paa samme, naar man gaar
op fra Barkald, ligger 55 m. over stationen eller 60 m. over
Glommen, hvilket svarer til 508 m. o. h.
Jutulhuggets bund inderst inde eller vestligst ligger 47 m.
lavere end Glommen ved Barkald eller 401 m. o. h. Følgelig
bliver høiden fra Jutulhuggets vestlige kant nærmest Barkald ned
til bunden af hugget 107 meter, eller dette er høiden af væggen
paa dette sted. Ellers hæver væggene sig nogle steder, som
berørt, høiere, saa at det angives, at disse kan være indtil
220 m. høie over bunden.
Omgivelserne i Jutulhugget er saaledes ikke saa
overvældende høie og mægtige, men der er øde og vildt. Man kan paa
nordsiden ikke langt fra vestenden gaa. ned i hugget, men det
siges, at det tager 7 til 8 timer at gaa frem og tilbage gjennem
hele hugget, og man kan om sommeren ikke gaa langs det i
bunden i den østlige del liggende tjern.
Nede i hugget er man rundt omgivet af fjeldvægge.
Væggene er imidlertid ikke overalt saa steile, som man faar
indtrykket af, naar man fra den øvre rand ser ned; ofte sænker
siderne sig i afsatser, paa hvilke der vokser furu og gran. Paa
bunden er der i den vestlige del en liden myrflæk, 12 m. lang
og 18 m. bred, ellers er dalbunden ikke græs- eller skogbevokset,
men alt er løs stenur, som dels er ramlet helt ned fra siderne
og dels ligger høit op over disse. Farven er gulagtig graa, da
bunden for en stor del er bevokset med et dække af lav, især
rensdyrlav.
Vandringen gjennem hugget er, som nævnt, besværlig.
Ovenfra ser det ud, som om der gik en sti, som i bunden tegner sig
med en lysere farve, men det er kun mærke efter den linje,
hvor man har slæbt tømmer frem om vinteren. Man maa krybe
og kravle over sten og ur næsten hele veien, og saa standses
man af to tjern tilslut, som man ikke kan komme forbi uden at
stige op i høiden.
Ellers er der i hugget ikke vand at finde, men man kan
ofte høre en bæk risle dybt under den ur, paa hvilken man gaar.
Bunden inderst inde er vistnok lavere end et stykke længere
ude, idet den høiner sig omtrent der, hvor retningen forandres.
Men i denne fordybning er ikke noget tjern eller sjø, thi vandet
forsvinder gjennem sprækker i fjeldet. Kløfter sees paa mange
steder i væggene som langs randen i høiden, og de er undertiden
saa talrige, at fjeldet er ligesom opskaaret i klippeblokke. Flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
