Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
247
Braatelandet valgtes altid i de tætte og frodige granholt paa
tør mark; thi skulde man faa god avling, maatte der god
jordbund til, desuden var det oin at gjøre at faa mest mulig aske,
saa det gjaldt at have meget at brænde. Ved St. Hanstid blev
skogen fældet og grenene afkvistede og jevnt udbredte over
marken. Netop et aar efter foregik brændingen.
Kun grenene brændte helt op; stammerne laa forkullene
igjen; de spædeste anvendtes til gjærde om braaten, de store
stokke blev med tiden afhentede til ved — «sodved». Saaningen
udførtes, medens asken endnu var løs, sædvanligvis dagen efter
brændingen.’ Var der tørveir, karedes lidt i asken med en stok,
men kom der regn, besørgede dette nedharvningen. Braaterugen
kunde af et korn give en hel krans af rugplanter. Naar jorden
var frossen om høsten, var det almindeligt at beite «ruglisten» i
nogle dage med heste.
Da rugageren ikke var ryddiggjort, men fuld af stokke og
«vaal», kunde skuren kun foretages med «skjyru». Kornbaandene
blev reist op til stubber, træstammer og stene til foreløbig tørring
og om nogle faa dage sat i ståk paa stedet; frem tilgaards blev
loen bragt, saasnart vinterføret indfandt sig. I et dertil særskilt
indrettet ildhus — ryen — blev rugen nu træsket og renset.
I det ene hjørne var en badstuovn, og imellem gulv og tag en
hjell af rajer, hvorpaa rugen stabledes op. Derpaa fyredes med
et par ovnsfulde kubber et par gange daglig, indtil rugen var
passende tør; den kunde males slig den var. Træskningen
udførtes paa gulvet i ryen med det samme.
Paa den afhøstede rugbraate voksede der efterpaa i mange
aar godt hø; den benyttedes en tid som slaattemark og senere
som havnehage.
Braatebrændingen tog ende, da tømmerpriserne i midten af
50-aarene kom betydelig op. De gamle rugbraater er igjen for
det meste bevoksede med grovt tømmer, og der kom god, frisk
skog paa rugbraaten.
Af erter, gule og graa, avles rimeligvis omtrent for eget
behov. Den graa ert dyrkes næsten udelukkende. Den synes at
passe godt for disse egnes jord og giver som oftest god avling.
Erten bruges som god mellemplante mellem to kornavlinger og
efterlader jorden i en for byg eller blandkorn fordelagtig tilstand.
Det er navnlig Hedemarken fogderi, som dyrker erter.
Graa-erter benyttes, foruden i husholdningen, som kraftfoder. Desuden
benyttes erter i blanding med havre som foder, der dels anvendes
som grønfoder om sommeren, dels som tørret til vinterfoder for
kreaturerne. Til dette brug anvendes ogsaa ved siden af
erterne vikker.
I fjeldbygderne modnes ikke erterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
