Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
285
eller folk til at stelle meel dyrene paa sæteren, men dette bliver
dog nu temmelig kostbart, saa det er blevet mere almindeligt at
forpagte bort sæteren og sæterløkken til nærboende folk, der for
b.estemt betaling paa tage r sig at røgte og stelle dyrene, ofte for
flere eiere paa samme sæter.
Allerede længe har det været skik, at man fra fladbygderne
har sendt fæet op i fjeldbygderne. I 1784 beretter A. C. Smith
herom fra Tryssil:
«Den anden Hindring for Høe-Avlingens større Tilvext, —
som visselig maa ansees for et end værre Onde — er: En
Hiddriven til Egnen af store Skokke Heste og Kreature fra Leuten,
Romedal og Stange Sogner paa Hedemarken. De hiddrives efter
at Ploven er lagt, for at græsse i de vestenfor Trysild-Elv
beliggende Sætre og Skov-Marke. Bønderne fra ommeldte Sogne
lade enten Køerne melke og Melken tilberede til Ost og Smør af
Sæterens tilhørende Budejer (de Qvindfolk her fra Sognet, som
have Tilsyn med Qvæget og de af Qvæget faldende Fedevarer)
imod en ubetydelig Afgift, eller og de sende selv Melke-Piger
med deres Kreature, hvilke tillige med Qvæget forblive i Sæteren
til Mikkelsdagstider. Denne for vort Sogn saa ødelæggende Uskik
har uden Tvivl taget sin første Begyndelse for mere end et halvt
Snees Aar siden, og begyndt hos Nybyggerne ved Oosen. I det
første Aar flk nogle Opsiddere fra Hedemarken Tilladelse at
hiddrive deres Heste og Qvæg i Sommer-Havning. Fordelene heraf
for disse faa, tillokkede flere, saa at de Kreature, som nu hver
Sommer hidskikkes, er voxet til et utroligt Tal. Det er ikke
ualmindeligt at træffe i vore Skove Heste-Flokke af mange
Snese. Følgen heraf maa blive een af de ufordeelagtigste: den
gjør, at vi nu heller maa kjøbe end sælge Smør. Der gaaer nu
ikke een Sommer forbi, uden at Tømmerhuggere og andre
Dag-Lejere af vore Trysildere tilhandle sig af de hedemarkiske Budejer,
Melk, Myse-Smør og andre Fedevarer.»
Nogle gaarde i fladbygderne har ikke sæter, eller de har
ladet sin almenningssæter forfalde, men de leier sine kreaturer
hort eller faar dem indlagt paa sætre, oftest langt borte, endog
oppe i fjeldbygderne. Der er gaardbrugere, som har sendt sine
kjør 10—15 mil bort paa fjeldsætre. Den budeie eller
«schweizer», der modtager dyrene, eier enten selv sæteren eller leier den
til denne forretning. Sjelden beholder «schweizeren» produkterne
og betaler derfor en vis sum pr. ko, oftere har han at skaffe
kvægeieren en vis mængde smør, f. eks. 6 ä 7 kg. smør pr. ko,
og en vis mængde ost; hvad mere han maatte udvinde, er hans
fortjeneste. 1 disse tilfælde kan kjør fra flere forskjellige eiere
stelles sammen. Men ofte stelles kjørene fra de forskjellige eiere
særskilt, og dyrenes eier faar produkterne mod en vis afgift for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
