Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET.
329
og i Odalen, en orkidé, listera cordata; da den er liden og
blomsternes farve lidet iøinefaldende, er den vanskelig at opdage.
Meget almindelige i skogbunden er arterne af ulvefod eller
kraakefod, saavel den næsten oprette lycopodium selago, som de to
langt krybende, lycopodium clavatum og annotinum.
Paa enkelte steder i naaleskogene, saaledes f. eks. paa
Helgeøen og i Odalen, vokser snylterod (monotropa glabra), en
gulbrun plante, sjelden over l1/s dm. høi; den har istedenfor blade
smaa, hindeagtige skjæl opover stængelen. Den kan ikke optage
kulsyre fra luften, men faar den nødvendige næring fra raadnende
stoffe i skogmulden.
Det sidste er ogsaa tilfældet med koralrod fcorallorfnza
innata), der har en korallignende rodstok og blegbrune
overjordiske dele med gulgrønne blomster. Den er fundet paa fugtige
steder i skogen i Odalen og paa enkelte steder i Mjøsegnene.
Den meget aabne skog i blandet bestand med løvskog har
om vaaren, naar blaaveisen og hvidveisen staar i blomst, et friskt
og tiltalende udseende.
De store, vidtstrakte, tørre furumoer, der er saa hyppige i
dalbunden, er ligesom granskogene meget fattige paa planter.
Medens det i granskogen mest er moser, som dækker bunden,
er det paa furumoerne mest laver, og af disse især renlaven
og islandslaven. Sammen med laverne staar gjerne planter,
som: krækling, røslyng, tyttebær og andre mod tørke haardføre
plantearter.
Paa furumoerne vokser hist og her omtrent gjennem hele
amtet en vakker vaarplante, mogopp, i Foldalen kaldt gjeitfivel
(pulsatilla vernalis), hvis store blomst indvendig er violetrød til
hvid og udvendig dækket af gyldne, glinsende silkehaar. Denne
plante, som har sin største udbredelse i Hamar stift, findes
foruden paa furumoerne ogsaa i birke- og vidjebeltet, ja gaar endog
helt op i lavbeitet paa fjeldene.
Paa sine steder afbrydes skogene af store myrer eller af
sjøer og mindre tjern.
Vækstlivet paa myrerne. Paa amtets vidtstrakte torvmyrer
er kvitmoserne (sphagnum-arter) de hyppigste planter, og det er
ogsaa væsentlig dem, som danner torven. Kvitmosen har
forskjellig farve, eftersom den er vaad eller tør, hvilket skriver sig
fra visse eiendommeligheder ved dens bygning. I dens indre er
der nemlig en del mærkelig byggede celler, som optager vand
saavel fra underlaget som fra luften. Naar cellerne er
vandfyldte, er mosen grøn, er de luftfyldte, er mosen hvidagtig, heraf
har den ogsaa faaet sit navn.
Kvitmosemyrerne har sin egen, for dem eiendommelige plante-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
