- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
508

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

508

hedemakkens amt.

næring faar et afkom, der ikke har stamfiskenes udmærkede
egenskaber, og ligesaa varierer farven efter bunden.

Ørreten er overmaade udbredt og forekommer i elve og
indsjøer høit og lavt og i forskjellige former.

Den ørretform, der forekommer i mængde paa høifjeldet,
kaldes «fjeldørret». I flere fjeldegne er fiskeri af fjeldørreten en
ikke uvigtig næringskilde.

Ogsaa i de forskjellige vasdrag fremtræder ørreten under
forskjellige former, som ofte gaar over i hverandre; farve og
andre særegenheder er forskjellige, men det er altsammen samme
art. Alle formers levemaade er omtrent ens, idet de alle
opholder sig i ferskvande og elve, hvorfra de under legetiden gaar
op i bækkene for at gyde.

Deres næring bestaar af al slags insekter og orme samt
smaafisk og fiskerogn, hvorpaa de ofte anretter stor øde
læggelse.

Da kjødet er særdeles velsmagende, fanges ørreten med iver
overalt, saameget mere som dette fiskeri er manges største
for-nøielse.

Den almindelige ørret, paa dansk forelle, ogsaa, særlig naar
den er liden, kaldet kræda eller kjøda, nordenfjelds agnet,
findes overalt i bække, smaaelve og ferskvande og fiskes saavel
med kunstig flue som med mark til agn. Det er en rask og
dristig fisk, som i almindelighed bider godt, og hvis fangst derfor
drives dels for nyttens og dels for fornøielsens skyld i indlandets
elve og indsjøer. Den fiskes ogsaa med dorg, hvorved som agn
bruges enten mark eller mindre fisk af samme slægt.

Fjeldørret fiskes paa samme maade med flue, mark og dorg,
men desuden med rev eller liner, agnede med mark eller
smaafisk, samt med garn.

Et redskab, bekjendt under navnet oter, trækkes efter baaden
og bestaar af en fjæl, hvori der er fæstet snore, der stilles
saaledes, at fjælen gaar ud til siden, naar man ror baaden, og paa
hovedsnoren er der fæstet en række korte snorfe med fluer.

Ørreten dræbes ogsaa med lyster, og den tages i teiner paa
samme maade som laksen, baade i smaafosser og i stride elve,
hvor da gjerne stilles et dobbelt, i en spids sammenløbende
sten-gjærde, i hvis toppunkt teinen befinder sig. Endvidere bruges
de saakaldte mærer, det er lange poser, bundne af hamp eller
lingarn, og i øverste ende forsynede med en i en halvcirkel bøiet
bundstage. Mæren lægges i "bækken med mundingen mod
strømmen, aabningen mellem mæren og bækkens bredder tilstoppes,
og derpaa jager man ovenfra nedover den i bækken opgaaende
fisk, som altsammen maa i mæren.

Sløer kaldes lignende indretninger, der er gjort af træ og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0522.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free